Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz: Gjenganger-Breve - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Vaabenfærd i Stævnemødet,
hvordan han drev sit Slyngekast,
saa Gothens Hjelm og Hjerne brast.
(Jeg kalder Flokken plumpe Gother,
fordi den har et indgroet Nag j
til Alt, hvad klassisk er i Smag,
og bruger Pedes ei, men Poter).
Den sorte Ridder fremad gik
med Vægt, men let, med Kraft, men rolig
som En fra Aanders sikre Bolig,
og traf i hvert et Kast og Stik.
Hans Aasyn Ingen fik at skue,
Visiret dækked det med Staal,
men Ven og Fjende maatte grue
ved hans bekjendte Tungemaal,
den Klang, saa sjelden mellem Stemmer,
som Ingen, der har hørt den, glemmer.
Forfærdet Hver befoel sig Gud:
»Det er ham selv, den gamle Knud!«
Hvad der klinger i »det norske Selskabs« Devise: Vos
exemplaria Græca som Fordring til Klopstockianere
og Ewaldianere, hvad der lyder gjennem Baggesens
Polemik mod Oehlenschlägers sproglige og poetiske
Dekadence som mod Hyper-Romantikens formforagtende
Stofdyrkelse - det samme Princip ligger til Grund
for den med »Gjenganger-Brevene« afsluttede Fejde,
og det bebuder foreløbigt det kunstneriske Elements
Overvægt i vor Litteratur, at dette vægtige Indlæg
saa at sige ubetinget delte Heibergs Betragtning af
Formens Betydning for Kunstværket.
HEIBERG havde imidlertid ikke lagt Poesien paa Hylden,
for helt at hengive sig til Polemiken. Selv denne
førtes jo ogsaa nu og da i Gudernes Tungemaal, som
en skjøn Kunst. I 1828 var det romantiske Skuespil
»Elverhøj« blevet opført og erobrede sig strax en
Plads i det danske Folks Hjerte, hvilken det hævder
endnu den Dag idag, baade i og for sig som et skjønt
poetisk Arbejde og ved den nationale Betydning, det
har faaet ved at bringe Folkevisetonen til Ære.
Mindre Held havde Digteren med det Aaret efter
opførte romantiske Intrige-Lystspil »Prindsesse
Isabella eller tre Aftener ved Hoffet«, en Studie
efter Spanierne, et Forsøg paa at skrive et
calderonsk Lystspil for Theatret, det vil sige et
Lystspil i den calderonske Skoles Maneer, men
modificeret efter vort nuværende Theaters Fordringer.
Dette Forsøg paadrog Heiberg en meget umotiveret
Beskyldning for Plagiat, som flere Gange i Løbet af
den litteraire Fejde rettedes imod ham i Prosa som
paa Vers (Wilster sagde saaledes om Lanterna-magica-
Billederne: »Skade, Farven uren er, den er isabelle«).
Et flittigt Oversætterarbejde for Skuepladsen fremkaldtes
af hans Stilling som kongelig Theaterdigter, samtidig med
hvilken han tillige beklædte Pladsen som Docent i Logik,
Æsthetik og Litteratur ved den nysoprettede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
