Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevæge sig i Betragtninger om det store Ukjendte, som
ligger paa hin Side Døden. Da den folkekjære Digters
halvfjerdsindstyvende Fødselsdag oprandt den 28. Maj 1859,
hædredes han, blandt andre Beviser paa almindelig
Anerkjendelse, af danske Venner og Veninder med et
Guldhorn, prydet med Figurer fra hans historiske og
eventyrlige Værker. Han takkede for Gaven i følgende Digt:
Med Pas til lange Rejse glad jeg staaer
paa Vejen til den store Banegaard,
hvor Toget ventes, som fra Jorden fører;
thi det er Venners Røst, jeg trindt mig hører.
Lykønskningsordet er et dulgt: Farvel!
dets milde Alvor fylder Sind og Sjæl;
det vidner om, at mine Dages Strøm
ej blot henrulled som en liflig Drøm,
men bar dog med mig over Skær og Grunde
et Skib med Fragt til Havn ved grønne Lunde.
Det Skib var ej bestemt til Orlogskampe;
det foer ej frem med Bulder, Brag og Dampe
ved Alfarvejen, hvor man stred om Plads.
Det stille gled, som Baad til Lystsejlads,
og førte gode Venner om paa Søen
til Romantikens Lund paa Sangfugløen.
Ved Roret — derfor Gud jeg takker glad —
som Færgemand med frejdigt Sind jeg sad
ved hendes Side, i hvis Blik jeg saae,
hvor Lykkens Ø og Paradiset laa.
Jeg peged tidt paa gamle Mindesmærker
om længsthenfarne Tiders Manddomsværker,
og deri fandt endnu til denne Dag
med venligt Sind de Rejsende Behag.
De saae med mig, at hvad vi drømte om,
med Virkeligheds Magt tilbagekom;
selv gamle Holger Danske kom igjen,
og Folket kjendte glad sin fuldtro Ven.
Men naar nu Færgemanden graanet staaer
som Jubelolding her i friske Vaar,
saa er det ikke ham, der skyldes Løn,
men Krandsen, skjøn og frisk og foraarsgrøn,
tilhører Folkeaanden, som har givet
ham og hver Skjald, der sang om Folkelivet,
det Stof til Sang, det Liv i Sagn og Sage,
der laa i Folkets Sjæl fra gamle Dage.
Saa flyv da som elektrisk Gnist fra Soer
paa Tanketraad mit Jubeloldings-Ord!
Flyv! hils hver Sjæl, som glæded mig idag!
Bring Tak med Klang fra Hjertets Pulseslag.
Den Tonestreng, rig Kjærlighed forgylder,
sin Klangblandt Danske Danmarks Sangbund skylder,
den over Folkehjertets Dyb var spændt,
kun derved blev den hørt og seet og kjendt.
Men derfor Danmarks Folk skal Krandsen bære,
med Tak og Pris, med Kjærlighed og Ære!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>