Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian Anretzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baade før og senere, imod eller ialfald udenfor de
toneangivende Partier, uden dog at have tilstrækkelig
aandelig Myndighed til at tage afgjort Position i det
offentlige Liv, endsige føre en maalbevidst Kamp. Han
fandt Behag og æsthetisk Nydelse i den tilbagetrukne
Stilling som fornem Raisonneur og kritisk Betragter.
Af hans 1886 udkomne Selvbiografi »Fra yngre og ældre
Dage« seer man ikke uden nogen Forbauselse, at den
femogtyveaarige Digter, der som saamange af sine
Samtidige var bleven henreven af Begivenhederne i
1848 og var gaaet med i Krigen som Frivillig,
allerede i de første Kampmaaneder havde tilegnet sig
en saa overlegen Betragtningsmaade som den, han giver
Beretning om i følgende Ord: »I Byen Slesvig fik min
Krigslyst sit endelige Knæk. Jeg kom endel i en vakker
Kjøbmandsfamilie, hvor en Dame var forlovet med en
Officer, som nylig havde forladt Byen med
Insurgentarmeen, og Talen derfor oftere faldt paa
Situationen. Jeg kunde ikke - begejstret, som jeg i
høj Grad var, for Nationalitetsideen, Datidens Løsen
- værge mig for Sympathi med de tydske Slesvigeres
Bestræbelser. Dynastiske Interesser, gamle Traktater
og Besiddelses-Fordele tillagde jeg fra mit noget
revolutionaire Standpunkt ingen synderlig Betydning
ligeoverfor Folkelighed og Modersmaal. Og at Slesvig
paa Thyra Dannebods Tid og senere havde været mer
eller mindre dansk, lagde for mig heller intet
afgjørende Lod i Vægtskaalen, da jeg ikke kunde
skjønne rettere, end at Verden maatte indrettes
efter de levende Menneskers Behov - og de vare jo i
Sydslesvig tydske . . . Jeg brød derfor, trods alle
Betænkeligheder, overtvert og vendte tilbage til
Hjemmet.« Det var saaledes ikke noget Tyrtaios-Tab,
Hæren led, da den unge Digter - i Modsætning til de
Dages øvrige mindre reflekterende, men til Gjengjæld
des mere slagfærdige Soldaterungdom - saa tidlig
forlod dens Rækker. At den følgende halve
Menneskealder, baaren af Krigsaarenes nationale
Aand og arbejdende paa at udbytte deres Resultater,
ikke tilbød Kr. Arentzen nogen fremragende Del i
Dagens Gjerning, er let forstaaeligt. Det Samme blev
Tilfældet med hans Stilling til den Aand, der satte
Tiden efter 1870 i Røre. Han havde været Lærer for
Drachmann og Hørup, Høffding og Schwanenfliigel,
Ven med Pingel og Schandorph, og alle have de været
ham taknemmelige for den maieutiske Hjælp, han paa
forskjellig Vis havde ydet dem - ligesom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
