Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Adolph Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Pressens Hunde og Renegater«, sluttende sig med
Selvopofrelsens Begejstring til det litteraire
Venstre, som vel kun er »en Haandfuld Mænd - men
Folk, der alle blev i Aandens Ilddaab døbt.«
Ogsaa Skolens vistnok nærmest af en Slags barnlig
Trods fremgaaede Forkjærlighed for det Hæslige
og raat Stødende er Gjellerups i Bunden fine,
i visse Henseender kvindelig zarte Natur med paa;
Digtet »Tubal-Kain« er et fulminant Exempel paa denne
Udskejelse, og det berømte Billede af den opgaaende
Maane, der viser sig for ham »som en Kæmpebille,
luerød som en Mandrille-Hans haarløse Bag«, er endda
ikke den værste Cynisme i dette monstreuse Digt. Man
har træffende kaldt Gjellerup paa dette Stadium af
hans Forfatterskab for det litteraire Venstres enfant
terrible. Om det saa var Drachmann, søgte han i Sagens
Interesse at slaa Vand i det spilkogende Blod ved i
et Rimbrev at tilskrive ham:
Og derfor, unge, tapre Ven, byt om
din Trommestik med en Spaserestok!
tag Handsker paa, thi tro mig, det er nok
- med dine Evner, din Indignation,
dit Mod, som jo blev prøvet før idag -
at vise Uniform og tone Flag
blot ved at stille stadig sin Person
paa Hjørnet hen, hvor Godtfolk giver Møde,
og hilse dem: Højstærede Afdøde!
Men Gjellerup er ikke til at styre. Han svarer
Vennen, at skulde han nøjes med en Stok, saa maatte
det ialfald være en af samme drøje Kaliber som den,
Drachmann selv plejer at bruge. Billedet af den
lille, spinkle Gjellerup, væbnet med Drachmanns
Egespir, er ikke uden Komik. - »Rødtjørns« øvrige
Indhold er af meget forskjellig Art og ikke
mindre forskjelligt Værd. I ikke faa af Digtene
er Paavirkningen af Swinburnes Reflexionslyrik at
spore, og i dem kan Reflexionen være dyb nok, men
Lyriken langtfra klar nok. Finest bliver Udtryk og
Melodi, hvor Digteren ikke vil forcere sig op til
de store Højder, saaledes i et fordringsløst lille
Digt som »Siskensang« med saa letflydende Vers som
f. Ex. dette:
Ak, gjerne jeg vilde
kun friste en lille
og ubekjendt Spillemands Kaar,
hvis vi maatte bygge
vor Rede saa trygge
i bladhegnet Lykke,
som Stormen ej naaer,
og kun af dit skjønneste
Smil maatte lønnes de
dugklare Toner, som Du kun forstaaer.
Gjellerup var ved Studiet af nyere engelsk Litteratur bleven en
ivrig Tilhænger af Darwin og de samfundsfilosofiske Forfattere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
