- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
776

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenny Blicher-Clausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kom, alle I Sejlere,
lette og unge,
parat til et Bølgekast,
selv af de tunge!
Kom, alle I Baade,
med Sejlene fyldte
af syngende Livshaab,
straaleforgyldte;
med Plankerne tømret
af Tro paa det Bedste -
Tro maa der til
for i Stormen at fæste
sig Lykken til Brud. -
Læg Aarerne ud!
skyd Baaden med Sang over Sivet,
saa sejle vi ud paa Livet!

Tre Aar efter udkom »Ebba Brahe og andre Digte«. I
Ebbas Kjærlighedsbekjendelse til Gustav Adolf møde
vi den i Litteraturen saa sjeldne erotiske Lyrik fra
Kvinde til Mand:

Kom, min Hjertensven, læg din Kind til min!
Fagrest Sang for mig er din Stemmes Lyd.
Hver min Lykkes Dag er jo ogsaa din,
ene vil jeg ej have mindste Fryd.

Hede Læbers Ord, Bønners Skat mig giv!
Kjærlighedens Kys Du tilbage faaer.
Følg mig, Hjertensven, i mit korte Liv
gjennem Strid til Fred, gjennem Høst til Vaar!

Af Samlingens øvrige Indhold kan især fremhæves saa
skjønne og velformede Digte som »Giv mig dine Tanker!«
og »Stemte er min Harpes fine Strenge«. Som Forfatter
af Skuespillet »Christian den Anden« afslørede
Frk. Jenny Blicher 1889 sin Anonymitet. Stykket,
der omfatter Titelpersonens Liv fra 1513 til 1523, er
noget uensartet i sin Bygning. I dets første Halvdel,
indtil Dyvekes Død, lægges Vægten mest paa Udredningen
af de erotiske Stemninger og Følelser, medens dets
Senere giver en flygtig Oversigt over Christiern den
Andens politiske Historie. Men det Hele er i Bund
og Grund uden ægte historisk Farve og Forstaaelse og
som dramatisk Komposition ret dilettantmæssigt. 1890
udkom »Fra Markvejen«, en ny Digtsamling, som oftest
lidt kølig i det lyriske Udtryk og noget didaktisk
af Indhold, en direkte Belæring som Udbytte af
Livsbetragtningen - f. Ex. det lille Digt om »Det
Store« med dets indprentende Understregninger:

Det er ej stort, fordi man ofrer lidt,
fordi man lider mer, end Mange gjorde;
nej, lide tiende og ofre frit
og være glad i Ofret, er det Store.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0816.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free