- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
796

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Claussen - Sophus Michaëlis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har voldet Digteren mangen Gjenvordighed, men ogsaa
megen Fryd, og hvem han efterhaanden er naaet til at
tænke paa som en for det nærende Livsbrød nødvendig
fermenterende Surdejg. Selve Fortællingen skildrer en
bedaarende ung Venstre-Journalists Don-Juan-Triumfer
i den østjydske Kjøbstad Aasum - »Syd for Aalborg og
Nord for Aarhus«. Han ender som regulairt forlovet
Samfundsmedlem, og Forfatteren sender hans frie og
friske Færd de tungsindige Mindeord, at han »blev,
saa underligt det ogsaa lyder, Bud om et Danmark,
skabt til noget mer - - som omkom under lange
Fødselsveer«. »Kitty« (1895), Historien om en paa
Grund af Gemytsuoverensstemmelse uheldig Forlovelse,
tegner Billedet af »Vinterkjæresten« som en drillende
og i Længden uudholdelig Sammensætning af »Hjertenskjær
og Dødsfjende«. Hvad der har Værd i disse Fortællinger,
er Kjøbstadsbilledet, Opfattelsen og Gjenfremstillingen
af Smaaverdenen i dens rare, hjemlige Omgivelser.
Claussen vil ikke skildre med schandorphsk Realisme;
han undgaaer det brutale Bulder, de groteske Figurer,
foretrækker de stille Situationer og omgiver dem med en
stemningsfuld Dis, saa man ligesom seer den lille By i
en forskjønnende Taage, der hæver Virkeligheden op i
en højere Sandhedssfære. »Antonius i Paris«, 1896,
bringer en Suite feuilletonistiske Skildringer fra
Seinestaden, mest om litteraire Forhold og Personer og
affattede paa en Maade, der dels bevidst, dels maaske
ogsaa noget ufrivilligt viser en naiv Rejsendes
Forbløffelse overfor mangt et underligt Fænomen i den
store fremmede By. Et italiensk Pendant til disse
franske Rejsebilleder danner »Valfart« (1896):
»Silvios Løgne«, »Højere end Alperne - dybere end
Middelhavet«, »Siena-Rom«, »I Ligurien«). Skuespillet
»Arbejdersken«, 1898, er bygget over et af Tidens mest
brændende Spørgsmaal, men saa underligt uvirkeligt,
ulegemligt, at Handlingen neppe bringer Problemets
Forstaaelse saameget som et Hanefjed længere frem.

Den kyndigste Kunstner blandt de Yngre, Herre over en
Mangfoldighed af Udtryksmidler, om end ikke særlig stærk
af Temperament, er SOPHUS MlCHAELlS, født i Odense
den 14. Maj 1865 af ubemidlede Forældre, men hjulpen
frem til Studeringerne af Byraadet og den bekjendte
Mæcen Apotheker Lotze, hvem han har bragt sin Tak i
et varmt Mindedigt. 1884 tog han Artium og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free