- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
909

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psalmebogssagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ritualkommissionen; men imidlertid havde der begyndt
at danne sig gejstlige Konventer, blandt hvilke
Kjøbenhavns Konvent 1844 efter Forslag af Paulli
nedsatte en Komite til at udarbejde en hel ny
Psalmebog og derfor ansøgte Regeringen om, at
Udarbejdelsen af Tillægget maatte stilles i Bero for
ikke at komme i Vejen for den saaledes paatænkte nye
Psalmebog. Tillægget var imidlertid allerede færdigt
og indsendt til Kongens Approbation. Den 20. Februar
1845 bestemte Kongen saa, at Tillægget skulde
indføres i de Menigheder, der ønskede det, men at
dette ikke skulde hindre, at den nye Psalmebog kunde
blive indført, og allerede samme Aar udgav Kjøbenhavns
Konvents Komite, i hvilken blandt Andre baade Grundtvig
og Martensen havde Sæde, et Prøvehefte, som tydelig
viste, at Grundtvig havde forstaaet at skaffe sig den
afgjørende Indflydelse i Komiteen.

Dette Prøvehefte fandt nu en bestemt Modstander i
Mynster; desuden blev det forkastet af Roskilde
Konvent, og det lykkedes Mynsters Indflydelse at
hindre, at det blev approberet af Regeringen. Den
kjøbenhavnske Komite opgav saa Fortsættelsen af sit
Arbejde; men Grundtvigs Umedgjørlighed som Medlem
af Komiteen havde, som sagt, svækket det tidligere
venskabelige Forhold imellem ham og Martensen. Det
saakaldte »Mynsterske Tillæg« tog saa godt som slet
ikke Hensyn til Grundtvigs Psalmer, og Grundtvig lod
derfor til Brug for sin egen Kirke enkelte Psalmer
trykke og omdele under Gudstjenesten, hvorefter de
samledes i Tillæg, de saakaldte Festpsalmer. Dette
stred ganske vist mod de bestaaende Anordninger, men
vistnok af Hensyn til Grundtvigs Indflydelse ved
Hoffet forsøgte Mynster slet ikke at hindre det.

1846 nedsatte Roskilde Konvent et Psalmebogsudvalg,
bestaaende af Fr. Hammerich, J.F. Fenger og Dr.
Kolthoff, i hvis Sted Provst Pram-Gad snart efter
indtraadte. 1850 var dette Udvalg færdigt med en
hel ny Psalmebog, som derpaa blev underkastet et
Gjennemsyn af Ingemann og saa den 22. Febr. 1855
autoriseret til Indførelse overalt, hvor Præst og
Menighed kunde enes derom. Imidlertid havde Regeringen
i 1850 under en Forhandling i Rigsdagen erklæret sig
villig til at ville tillade Indførelsen af særlige
Tillæg i de Menigheder, hvor Præst og Menighed bleve
enige derom, og der opkom derfor efterhaanden en Række
Tillæg, blandt hvilke P.A. Fengers særlig maa fremhæves

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free