Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Iversen Schow - Peter Oluf Brøndsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnte Stilling udgav han »Lærebog i Arkæologi for
Videnskabsmænd og Kunstnere« (1815). Han var en ivrig
Beundrer af Zoega og forfattede en Levnetsbeskrivelse,
som blev trykt i Vidsk. Selsk, Skrifter. Han synes
dog paa Videnskabens Omraade at have været noget
Lignende som de Præster, der siges »at væve Kirkens
Vadmel«. Neppe større Værd kan tillægges Torkel Baden
(1765-1842), der ogsaa nød godt af Zoegas Vejledning
i Rom og bl. a. skrev »Et kort Begreb af det græske
Maleries Historie for Kunstnere« (1825).
En fremragende Arkæolog fik Danmark derimod i Peter
Oluf Brøndsted (1780-1842). Efter at være bleven
theologisk Kandidat kastede han sig i Forening med sin
Ven, Filologen Georg Koës, over arkæologiske Studier,
hvortil han var særlig forberedt ved sine fremragende
Kundskaber i Oldsprogene. Med Statsunderstøttelse
rejste han ud i 1803, studerede i Paris og Rom og drog
endelig 1810 i Forening med Koës, tre Tydskere og to
Englændere til Grækenland. Blandt disse kom - foruden
Brøndsted - Stackelberg og Cockerell til at spille den
største Rolle. Efter et kortere Ophold i Hjemmet
foretog Brøndsted en ny Rejse til Syden, indtil han
endelig fra 1832 til sin Død virkede i Hjemmet som
Professor og Direkteur for Møntsamlingen. Livets
Korthed og Arbejdsfeltets udstrakte Omraade tillod
heller ikke Brøndsted at yde mere end værdifulde
Begyndelser, som aldrig, hvor fortjenstlige de end
ere, have kunnet direkte fortsættes, dels fordi han i
sin rastløse Iver satte sig flere og større Maal, end
han i sin korte Livstid overkom at føre igjennem,
dels fordi nye Fund og nye Hjælpemidler have givet
Videnskaben forandrede Synspunkter. Frugten af hans
arkæologiske Studier fremtraadte i en Mængde
Afhandlinger, hvoraf her kun kan fremhæves »Voyages
dans la Grèce« (ogsaa paa Tydsk »Reisen und
Untersuchungen in Griechenland«), 2 Hefter i Fol. og
stor Kvart (1826-30), »De cista ænea Præneste reperta«
(1834), »The Bronzes of Siris« (ligeledes paa Tydsk
»Die Bronzen von Siris«) (1836-37), og endelig efter
hans Død »Rejse i Grækenland 1810-13«, udg. af N.V.
Dorph, 2 Dele (1844), og »Den ficoroniske Cista« med
"Kobbere, udg. af N.V. Dorph (1847). Medens
Rejsebeskrivelsen, der oprindelig var meddelt som
Forelæsninger under stor Tilstrømning af Tilhørere
(1815-17), gav det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
