Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Japetus Smith Steenstrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ivrigt i Løbet af de følgende to Aar, saa at sige paa
egen Haand, de ved Skolen begyndte naturvidenskabelige
Studier, som han vedblev med næsten uafbrudt til sine
allersidste Dage med den ham egne Iver og Indsigt; thi
kun faa af de danske Naturforskere har levet saaledes
i og med Naturen som Steenstrup. St. var dernæst en
ideerig Mand med mange, nye og gode Tanker, og da han
i 1835 vendte tilbage til Universitetet, kom han snart
i videnskabelig Forbindelse med Størsteparten af
Naturvidenskabens Dyrkere i Kjøbenhavn, ikke blot med
Zoologer, men ogsaa med Botanikere og Mineraloger. Han
begyndte ogsaa tidligt at skrive videnskabelige
Arbejder, idet han allerede 1837 vandt Videnskabernes
Selskabs Pris for »Om de Forhold, hvorunder
Naaletræerne findes i vore Tørvemoser«, og Aaret
derefter Universitetets Guldmedaille for en Afhandling
»Om Forskjellen mellem Fuglenes Træk og Fiskenes
Vandringer«, begge Afhandlinger vidnende om stor
Originalitet og Selvstændighed, og den første tillige
vigtig derved, at St. ved dette Arbejde ligesom blev
ledet ind paa en Undersøgelse, som senere i
Forbindelse med den om »Kjøkkenmøddingerne« bragte ham
ind paa en lang Række af Undersøgelser, som kom til at
spille den vigtigste Rolle i Studiet over Danmarks
Forhistorie. Efter en Rejse til Island (1839-40), hvor
hans Undersøgelser over den saakaldte »Surturbrand«
navnlig ere mærkelige, var han (1841-45) Lektor i
Mineralogi og Botanik ved Sorø Akademi og Skole. Her i
Sorø var det, at han som Skoleprogram udgav sin berømte
Afhandling »Om Forplantning og Udvikling gjennem
vexlende Generationsrækker, en særegen Form for
Opfostringen i de lavere Dyrklasser« (1842), som snart
fulgtes af en tydsk og en engelsk Oversættelse. St.
betegner selv i Forordet Øjemedet med sit Arbejde
saaledes: »Afhandlingen beskjæftiger sig med det
besynderlige, hidtil uforklarlige Phænomen i Dyreriget,
at nogle Dyr føde et Afkom, som ikke ligner og ikke
kommer til at ligne Moderdyret, medens derimod den
næste Generation, eller Afkommets Yngel, vender tilbage
igjen til Moderdyrets Form; den bestræber sig for at
vise, at dette Fænomen ikke er enkeltstaaende, men
fremtræder i de fleste Dyrklasser og altsaa har en
almindelig Betydning« . . . Paa god videnskabelig Maade
giver St. først en Udsigt over de af tidligere Forfattere
givne Undersøgelser, hvortil han saa føjer sine egne
Studier fra Sorøs Vande; dernæst søger St. at finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
