- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1087

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Erasmus Müller - Ludvig Lund - Herman Borries

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaakrebs udkom i noget forøget Skikkelse og med
Benyttelse af det af L. Lund indsamlede Materiale
(se det Følgende), 1868 i Naturh. Tidsskr. 3. R.,
7. B., p. 53-240, under Titel »Danmarks Cladocera«,
med 4 smukke Kobbertavler. Samme Aar og sammesteds
udkom som et vigtigt Tillæg en smuk lille Artikel
»Bidrag til Cladocerernes Forplantningshistorie«,
med een Tavle. Faa en kort efter foretagen Rejse til
Italien benyttede han Lejligheden til at undersøge
Siphonophorerne eller Rør- og Blæregoplerne, og denne
Undersøgelse, som tjente ham til Doktordisputats,
optoges dernæst i samme Tidsskrift, med 3 Tavler,
1871. Efter denne Afhandling har M. kun leveret et
Par smaa Bidrag til Krebsdyrfaunaen dels i danske
Vande, dels i Schweizersøerne, idet han forlod sine
saa velbegyndte zoologiske Studier for igjen at gaa
over til Forstvæsenet. At hans naturvidenskabelige
Studier ogsaa have Betydning for hans nye Virksomhed,
derom vidner hans »Studier over Skovjord«, 1878-84,
hvori der blandt Andet gjøres Rede for den Betydning,
som Regnormene have for Dannelsen af Muld og Mor.

LUDVIG LUND (f. 1844) sluttede sig nøje til Schiødte
og hans Afdeling af Museet. Paa samme Tid som Müller
vandt L. den under nysnævnte Forfatter omtalte Pris,
men da den faunistiske Del af Spørgsmaalet
interesserede ham mindre, overlod han Müller
Størstedelen af sit indsamlede Materiale og skrev
selv »Bidrag til Cladocerernes Morphologi og
Systematik«, med 5 Tavler, 1870; det er navnlig
Bygningen af Munddele og Lemmer, særlig Svømmebenene,
der interesserede L., og hvis Betydning for
Systematiken han efterviste. Desto værre for den
zoologiske Videnskab afbrød L. kort efter sine
naturvidenskabelige Studier, som havde vakt saa gode
videnskabelige Forhaabninger, og hvorpaa der her var
fremlagt en saa god Prøve.

HERMAN BORRIES var en særdeles flittig, dygtig og
meget lovende Iagttager af Insekternes, særlig
Hvepsenes, Levemaade, deres Morfologi og Systematik,
men døde desværre for dansk Entomologi i en ung
Alder (1896). I »Entomologiske Meddelelser« findes
af ham en Række smukke og interessante Bidrag til
forskjellige Hvepses Naturhistorie, af hvilke vi
kunne fremhæve »De danske Lophyrus-Arter og deres
Udbredelse«, 1891, som er Optryk af tre Indberetninger
til Finansministeriet, med en koloreret Tavle, og
»Naaletræernes Bladhvepse«, 1896, som var belønnet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free