- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1119

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puggaard, Fogh, Rink - Johannes Frederik Johnstrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskrev derefter »Die nikobarischen Inseln« (Kbhavn
1847) i geografisk-geologisk Henseende. Han blev
senere nøje knyttet til Grønland, og vi skylde ham
en stor Række, ogsaa geologisk vigtige Oplysninger
om grønlandske Forhold, for Størstedelen samlede
i det fortrinlige Værk: »Grønland, geographisk og
statistisk beskrevet« (2 Bd., Kbhavn 1852 og 1855).

Johannes Frederik Johnstrup (f. i Kjøbenhavn 1818,
d. 1894), Elev af Forchhammer, blev allerede 1842
Assistent hos denne, men maatte senere overtage en
betydelig Skolevirksomhed, der stærkt indskrænkede
hans Produktivitet som videnskabelig Forfatter,
indtil han (1866) blev Forchhammers Eftermand som
Professor i Mineralogi og Geologi ved Universitetet.
Hans tidligste videnskabelige Arbejde (»Undersøgelser
af Kjøbenhavns Brøndvand«, Archiv f. Pharmacie 1847)
berører et Emne, nemlig Grundvandets Forhold i
geologisk Henseende, som han kom tilbage til i
adskillige senere Arbejder; i disse berigtiger han med
stor Klarhed bl. A. den væsenlig fra Forchhammer stammende
mangelfulde Opfattelse af Grønsandlagene i Danmark og
deres Forhold til Grundvandet (»Grønsandlagene i Danmark«,
Tidssk. f. Landøkonomi, 1872; »Om Grønsandet i Sjælland«,
Vidensk. Medd. naturhist. Foren., 1876). I Forbindelse
hermed kan nævnes hans Arbejder over Jordskjælvene i
Danmark, som han søger at aflede af det nedsivende Vands
opløsende Virkning paa Kalkgrunden (»Jordskjælvet i
Sjælland d. 28. Jan. 1869«, Vid. Selsk. Overs. 1870).
Hans betydeligste og vigtigste videnskabelige Arbejder
gaa dog i andre Retninger; blandt dem maa nævnes
»Faxekalkens Dannelse og senere undergaaede
Forandringer« (1864 i Vid. Selsk. Skr.) og fremfor alt
hans flersidige Undersøgelse over Istidsdannelserne i
Danmark; blandt disse fremhæve vi »Om Hævningsfænomenerne
i Møens Klint« (Skand. Naturf. Møde i Kbhavn 1873), hvor
han søger at give en naturlig Forklaring paa de indtil da
ganske uforstaaede Lejringsforhold i den berømte Kridtklint,
og særlig: »Nogle Iagttagelser over Glacialfænomenerne og
Cyprinaleret i Danmark« (Universitetsprogram 1882), en
Afhandling som har sat dybe og varige Mærker i Udviklingen
af vort Kjendskab til Istiden. - Om Bornholm, hvis
geologiske Bygning Johnstrup studerede med Forkjærlighed,
gav hans »Abriss der Geologi von Bornholm« (Greifswald,
geogr. Ges. 1889) en længe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free