Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lægevidenskab - Medicinsk Historieforskning: Mansa, Howitz - Praktisk Medicin: Bang, Trier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med betydningsfulde Arbejder, men dog navnlig har
vundet sin europæiske Anseelse ved anatomisk-biologisk
Forskning, særlig ved Hjælp af Mikroskopet, i hvis
methodiske Brug han hertillands først af Alle blev
en Mester; hans Skrift om »Mikroskopets Bygning og
dets Brug« er blevet oversat i de fleste større
Kultursprog, Hans banebrydende Arbejde om Øjet maa
iøvrigt særlig fremhæves.
Den egenlige medicinske Historieforskning modtog
ligeledes væsenlige Impulser fra Schellingianismen;
den allerede tidligere (II. S. 298) nævnte Herholdt
udgav ret værdifulde Bidrag til den danske
Medicinalhistorie, og en større Betydning i saa
Henseende havde den senere Stabslæge i Marinen
FREDERIK VILHELM MANSA (1794-1879), Aarhundredets
virksomste danske Medicinalhistoriker, hvem
betydelige Skrifter i denne Retning skyldes, og
hvis Hovedværk om Folkesygdommenes og Sundhedsplejens
Historie i Danmark først afsluttedes 1873. Som
Forfatter af en almindelig Medicinens Historie
optraadte Militairlægen Andreas Frederik Bremer
(1810-57), der desuden publicerede epidemiologiske
Undersøgelser og en omfattende Disputats om
Paracelsus, hvilken navnlig er karakteristisk
ved en nøgtern Behandling af Emnet og saaledes
betegner en Reaktion mod den samtidige Behandling
af Paracelsus fra tydske naturfilosofiske Lægers
Side (Marx og Andre). En interessant Reaktion mod
den herskende Idealisme paa et andet medicinsk
Omraade kom i Tyverne til Orde ved den begavede
retsmedicinske Professor FRANTS GOTTHARDT HOWITZ
(1789-1826), Howit der i Tilregnelighedsspørgsmaalet
hævdede en psykologisk Determinisme og i det Hele
en for Læger nærliggende empirisk-naturalistisk
Opfattelse. Støttet til Fysiologi og Psykiatri,
til Hume og Spinoza, forsvarede han i flere dygtige
Afhandlinger sit Standpunkt mod Samtidens største
Tænkere (A.S. Ørsted, Mynster, Sibbern, P. Hjort,
J.L. Heiberg; se S. 854).
Paa den praktiske Medicins Omraade repræsenterede den
geniale OLUF LUNDT BANG (1788-1877), der i en lang
Aarrække beherskede Lægevidenskabens Udvikling i
Danmark, det dogmatiskfilosofiske Grundstandpunkt
og udviklede i talrige livlige Skrifter, af hvilke
»Haandbog i Therapien« særlig kan fremhæves, sin
færdige »dysæmiske« Doktrin med Udgangspunkt i
Hippokratismens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
