Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den pathologisk-anatomiske Skole: Kayser, Fenger, Hornemann - Peter Ludvig Panum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle den spredte Forsknings Resultater til en ny
dominerende Skole, der snart fik sit Centrum i
Berlin. Det blev nu ikke alene Paris, der fængslede
vore unge begavede Læger, rnen Studierejsen gik
tillige til Wien, Würzburg, Leipzig og Berlin. Meget
bidrog til den nye Læres hurtige Indførelse hos os den
Omstændighed, at de fleste medicinske Professorposter
netop i Begyndelsen af Treserne bleve vakante og
saaledes kunde besættes med de unge fra Tydskland
hjemvendte Videnskabsmænd, der nu fra Kathedret og
i Litteraturen med Myndighed kunde reformere hver
sit Fag. For Anatomien optraadte F.T. Schmidt
(1825-80), for den kliniske Medicin C.E. With
(1826-98), for Lægemiddellæren, der i lang Tid
havde været i fuldstændig Stagnation, T.S. Warncke
(1822-90), for Fødselslæren og den nye Specialitet
Gynækologi A. Stadfeldt (1830-96), for Retsmedicinen
og Hygieinen C.G. Gædeken (1832-1900) og for det i
Reformbevægelsen afgjørende Grundfag: den pathologiske
Anatomi med dertil knyttet almindelig Pathologi
C.M. Reisz (f. 1829, senere som Overmedicus Professor
i den specielle Sygdomslære og medicinsk-klinisk
Forfatter), hvis vækkende Demonstrationer og
Forelæsninger snart fik en yderligere Støtte i den
ligeledes i Berlinerskolen grundig uddannede Vald.
Rasmussen (1833-77); dennes Universitetsbane
afbrødes desværre hurtig ved en dødelig Sygdom,
men til Gjengjæld udfoldede han forinden en
frugtbar og talentfuld litterair Virksomhed ikke
alene for sit Specialfag, men ogsaa som Overlæge
ved Kommunehospitalet for den kliniske Medicin. Af
allermest afgjørende Indflydelse var det dog, at ogsaa
Lærestolen i det theoretiske Hovedfag, Fysiologien,
i de samme Aar ved Eschrichts Død blev ledig, og at
man derved til Fakultetet kunde knytte en Mand, der i
videnskabelig Energi og Initiativ søgte sin Lige, der
fuldt og alsidigt var gjennemtrængt af den nye tydske
Lægevidenskabs Aand og allerede ved sin Ansættelse her
havde et fremragende Navn som experimental Forsker
og Forfatter. Det var Peter Ludvig Panum (1820-85),
hidtil Professor ved Kiels Universitet. Fra 1864 og
til sin pludselige Død virkede han med altid
uformindsket Energi i sin Videnskab og publicerede
talrige betydelige Arbejder, af hvilke hans omfattende
»Haandbog i Menneskets Fysiologi« (1865-72) særlig maa
fremhæves. Ved Siden af sin nærmestliggende
videnskabelige Virken udfoldede han mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
