Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nordøstlige Afrika - I. Abessinien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 ILLUSTKEKET MISSIONSHISTORIE.
gerne store Belønninger, om de kunde bringe med sig de ven
tede Missionærer. De kom lykkelig frem til Famaka, men
Guvernøren fortalte dem, at den svenske Gallaexpedition havde
været der, men havde maattet vende tilbage, saa der ikke nu
var nogen Udsigt for Kong Abadjifar at faa dem til sig. Med
denne Besked maatte Ynglingerne vende hjem.
Fjorten Dage senere ankom Arrhenius med Følge til
Famaka efter en lang og besværlig Reise. Nu fortalte den
samme Guvernør, at Veien til Galla var stængt paa Grund af
Stridigheder mellem Stammerne paa Grændsen. De forblev dog
to Maaneder i Famaka for at se, om Anledning skulde aabne sig
for dem at trænge videre frem. De anede endnu ikke, at Guver
nøren var en Bedrager, men troede, han var en paalidelig Mand.
Han raadede dem til at prøve en anden Vei, nemlig over
Galabat gjennem det sydlige Abessinien, og i dette Raad istemte
en nærboende Scheik, der var Guvernørens Fortrolige.
Den 2den Marts 1882 forlod Expeditionen Famaka og
vendte tilbage paa Kameler til Karkodj. Derfra tænkte nu
Arrhenius ifølge Guvernørens Raad at fortsætte Reisen til
Galabat. Men naar de kom til Karkodj, var deres Kræfter saa
medtagne af Sygdom og Lidelser, at de maatte tåge en Baad
og begive sig til Kartum for der at tilbringe Regntiden og hente
nye Kræfter. Naar de kom did, var Paahlmans Kræfter saa
yderst medtagne, at han maatte reise til Alexandria og derfra
videre til Sverige. De øvrige tænkte nu at reise til Massaua.
Men Arrhenius blev meget syg, og snart var alt Haab ude om
hans Tilfriskning. Han døde om Aftenen den 31te Mai 1882r
just som de stod færdige at bryde op til Massaua. Før han
udaandede, hørte man ham sige: Skal jeg dø nu, min Frelser?
Der er ingen, som er uværdigere end jeg, men der flndes en
stor Frelser for mig. Blodet, Blodet, det renser mig fra alle
Synder. Er Blodet tilstrækkeligt for mig, Onesimus? Ja, det
strækker til for hele Verden." Hans sidste Ord var: „Jesus,
hjælp mig, Jesus, hjælp mig, Jesus, hjælp mig! Amen!"
Arrhenius syntes at være en rigt udrustet Mand, ved
hvem Missionens Venner havde fæstet store Forhaabninger.
Særdeles varmt brændte hans Hjerte for Gallafolket. Han syn
tes særlig at bære dette Folk paa sit Hjerte. For dette Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
