Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa undervises i Grammatik, Retorik, Dialektik, Aritmetik,
Geometri og Astronomi. Man har, ikke med Urette, betegnet disse
Skoler som Middelalderens Universiteter, .thi de besøgtes ingenlunde
alene af de gejstlige, men ogsaa og især af unge Adelsmænd,
der her hentede sig den boglige Dannelse, paa hvilken deres Rang
saa absolut gjorde Fordring. Der fandtes Klosterskoler i Orleans,
Sens, Lyon, Toul, Cambrai, Dijon, Paris, Reichenau. Coblenz, Trier,
Fulda og endnu mange flere Steder. Størst Berømmelse af dem
alle vandt dog Skolerne i Metz og i St. Gallen. Af disse to
Skoler havde den i St. Gallen en ren Tilfældighed at takke for sin
Tilblivelse. For endelig at bringe Orden i den galliske Kirkesang
havde nemlig Karl den Store i Aaret 790 besluttet sig til fra Rom
endnu engang til Gallien at forskrive to Sangere: Petrus og
Romanus. Petrus skulde sendes til Metz, Romanus til Soissons.
Skæbnen vilde det nu imidlertid saaledes, at Romanus undervejs
blev syg og maatte ty ind i St. Gallen for dér at give sig i Pleje
i Klostret; kun Petrus naaede sit Bestemmelsessted. Imidlertid toge
Munkene sig med saa megen Kærlighed af den syge Romanus, at
denne hos Karl den Store indhentede Tilladelse til at maatte
forblive i St. Gallen og undervise Klosterbrodrene her i den romerske
Kirkesang. Saaledes blev St. Gallen Hjemstedet for en af
Middelalderens berømteste Klosterskoler. Kun den samtidigt af Petrus
stiftede Skole i Metz kunde i Navnkundighed stilles ved dens Side.
Senere vandt dog Skolen i St. Gallen ved sine mange berømte
Lærere Overtaget og kom til at staa som den første blandt alle
Europas Klosterskoler.
Af disse Lærere bør her nævnes: 1) Notker Labeo (f 1022)
Forfatteren af den ældste tyske Bog, der omhandler Musik, og
tillige Lærer i Latin, Græsk, Tysk, Astronomi, Matematik og Musik.
2) Notker med Tilnavnet Balbulus, o: den stammende (840—912),
Forfatteren til en stor Mængde Sekvenser, en Art kirkelige Sange
af mere populær Natur. Deres Oprindelse havde disse Sange i de
saakaldte Jubilationer, der, alene sungen paa Vokalen a, ved
Paaske-højtiden gerne paahængtes det festlige Halleluja. For bedre at
kunne fastholde disse tekstløse Jubelsange i Hukommelsen, fandt
man efterhaanden paa at underlægge dem Tekst enten i bunden
eller ubunden Stil, og saaledes fremkom Sekvensen, o: en
Efter-sang eller Koda, den Sangart, ved hvis Digtning Notker Balbulus
altsaa vandt sig saa stort et Navn. Den berømteste af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
