Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Caccini’s to Døtre, Francesca og Settima Caccini, af hvilke
førstnævnte var et Universalgeni, idet hun baade udmærkede sig som
Sangerinde, som Lut- og Clavicymbelspillerske, som Komponistinde
og som Digterinde; hun gav sig endogsaa af med at skrive latinske
Vers. Ogsaa Peri betegnes som en „fint uddannet Sanger”, og det
formodes, at han selv sang Orfeus’ Parti ved Opførelsen af
„Euri-dice“. Ved denne Lejlighed optraadte ogsaa tre andre Sangere,
nemlig Tenoren Francesco Rasi fra Arezzo, Kontraaltisten
Antonio Brandi, samt Bassisten Melchior Palontrotti, der under
ét betegnes som „i piu eccellenti musici de nostri tempi". Som en
Koloratursangerinde af høj Rang omtales ogsaa hin Vittoria
Archilei, der sang Euridice’s Parti.
En fortrinsvis dramatisk begavet Sangerinde fremtræder otte
Aar senere med Virginia Andreini, der, som ovenfor meddelt,
i Mantua høstede store Triumfer ved sin mesterlige Udførelse af
Ariadne’s Parti i Monteverdi’s Opera „Arianna". 1626 meldes der
fra Rom endogsaa om en heftig Partistrid, der her udspinder sig i
Anledning af den samtidige Optræden af to berømte Sangerinder.
Den ene, Margherita Costa, var fra Ferrara og blev af sine
Tilhængere, Costisterne, hævet lige saa højt, som hendes
Modstanderske, Venetianerinden Cecca della Laguna, blev det af
sine, de saakaldte Cecchister. Omsider besluttede man at lade de
to Sangerinder rivalisere i en og samme Opera. Hvert Parti lovede
sig en glimrende Sejr, men da indløb der fra den den Gang
almægtige Fyrstinde Aldobrandini et Forbud til de to Sangerinder
imod at optræde; deres Partier bleve dem fratagne og gaves i Steden
for til to Kastrater.
En af Grundene til, at i denne Tid særlig Sangerinderne
synes at have vakt Opsigt, var den. at deres offentlige Fremtræden
endnu var en Nyhed. Før den dramatiske Musiks Fremkomst
havde Kunstmusikken som bekendt haft sit Hovedstade i Kirken,
og i den katolske Kirke var det fra gammel Tid Kvinden forbudt
at hæve sin Stemme. I hele den nederlandske Periode, ja helt op
til Palestrina’s Tid, var Sopran- og Altpartierne dels blevet udført
af Drenge, dels af spanske Falsetsangere. Sangerinderne kom først
i Velten med Operaen, men fik fra Teateret hurtigt Indgang i Kirken.
Om det saa var Nonner, saa fejrede disse i det 17de Aarhundrede
Triumfer som Solosangerinder; en romersk Nonne, Aæd Navn
Mo-ravia, satte i flere Aar Verden i Forbavselse ved sin Sirenesang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
