Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akkompagnement i det færdige Kunstværk bør udfylde hinanden.
Fra Paisiello’s, d. e. fra et italiensk Synspunkt, kan man godt
for-staa, at Hasse’s Musik i sin egen Tid ansaas for at være fuldendt.
Faa Komponister have været saa forgudede som Hasse. Handel og
Bach sattes i deres Levetid fuldstændig i Skygge af ham: „il caro
Sassone", Italiens Yndling, Tysklands Stolthed.
Sammen med Dresden virkede i det syttende og attende
Aar-hundrede ogsaa Wien, Mimehen, Berlin og London til at befæste
den italienske Operas Herredømme i Evropa.
Den samme udprægede Musiksans, der i denne Periode
karakteriserede Sachsens regerende Fyrstehus, genfindes i højere eller
lavere Grad hos næsten alle Evropas Fyrstefamilier.
I Spidsen gik i denne Retning Østrig, hvis Kejsere lige fra
Maximilian den førstes Tid og indtil vort Aarhundredes Begyndelse
alle vare Musikmagnater i Ordets bogstaveligste Forstand. Mange af
dem kunde i musikalske Kundskaber kappes med Musikere af Fåget.
Af Ferdinand den anden og tredie, af Leopold den første, Joseph
den første og Karl den sjette findes der endnu større Samlinger af
til Dels meget værdifulde Kompositioner: Operaer, Oratorier, Messer,
Kammermusik for Sang og for Instrumenter m. m.1). Især Leopold
den første komponerede flittigt. Han skrev Musik til alle
Fødsels-og Navnedage, som forefaldt i den kejserlige Familie, og holdt af
at se sine Børn tage Del i Opførelserne sammen med de adelige.
Ved Operaopførelser fulgte han altid ivrigt med i Partituren, og
han havde et saa skarpt, musikalsk Øre, at han blandt
halvtredsindstyve Strygere kunde udpege den, som gjorde et falsk Strøg.
Ogsaa hans Efterfølger, Joseph den første, var en smagfuld
Komponist. Carl den sjette, Maria Theresia’s Fader, svang ved
Operaopførelserne ofte selv Dirigentstaven og var en saa dygtig
Generalbasspiller2), at hans Kapelmester Fux engang, da han vendte Bladet
for Kejseren, forundret udbrød: „Hvor er det dog Skade, at Eders
Majestæt ikke er bleven Virtuos," hvortil Kejseren svarede: „Hvad
har det at sige, jeg har det godt, som det er.“
Det var Ferdinand den tredie, der i Aaret 1642 indførte den
italienske Opera i Wien ved at lade opføre Cavalli’s Opera „Egisto".
Under hans Efterfølger Leopold den første var den italienske Opera
*) Ferdinand den tredies, Leopold den førstes og Joseph den førstes
Kompositioner ere for faa Aar siden udkomne paa Artaria’s Forlag i Wien.
*) Om Generalbasspil se ndf. 16de Kapitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
