Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Scenen, blev modtaget med stor Henrykkelse og holdt sig siden
paa Repertoiret i lange Tider. Dets Titel var „Soliman den anden",
og Teksten hidrørte fra Charlotte Dorothea Biehl, der havde oversat
og udarbejdet den efter Favart’s komiske Opera „Soliman 2". Denne
Succes skyldtes imidlertid ikke Tekstforfatteren og knapt nok
Komponisten, men en af de optrædende Skuespillere. Det var den
sekstenaarige Caroline Halle, der med sin smukke Stemme og
med sit sjælfulde Foredrag fuldstændig bedaarede det københavnske
Publikum. At hendes Sang endnu paa det nærmeste maatte kaldes
Natursang ændsede de færreste; ved pludselig at se den allerede
iforvejen højt fejrede Skuespillerinde forvandlet til en fortryllende
Sangerske blev Folk saa betagne, at de uvilkaarligt gav hende en
Modtagelse, som den sjældent er bleven nogen dansk Skuespillerinde
til Del. Ogsaa hendes to medspillende skilte sig mærkværdig godt
fra deres Opgave. Den ene, Mad. Knudsen, havde sammen med
Caroline Halle i det højeste haft en Snes Timers Undervisning i
Sang. Da Sarti i Foraaret havde overtaget Teateret, havde han
med Tanken paa det nationale Syngespil straks givet sig til at synge
med de to Damer, de eneste af de danske Skuespillere, han ansaa for
at være brugelige til dette Forsøg. Travlheden med at ordne alt til
Saisonens Aabning havde imidlertid snart tvunget ham til at bryde
Undervisningen af og til at lade sine to Elever passe deres Øvning
selv. Den tredie Person var Skuespiller Musted, der jo allerede
1758 var optraadt i Bredal’s Intermezzo „Den tvivlraadige Hyrde"
og senere jævnligt havde medvirket ved den italienske Opera. Han
havde altsaa som Sanger allerede tolv Aars Erfaring og kunde
følgelig ikke i den Forstand som de andre kaldes Begynder1).
Sarti’s Musik til „Soliman den anden" bærer tydelige Spor af
at være indrettet efter Forholdene. Eftersom Hovedrollen, Soliman,
maatte udføres af en Skuespiller der manglede Sangstemme, anvendtes
der i den slet ingen Sang. Arierne var fordelte mellem Bipersonerne,
Mufti (Musted) og de to Sangerinder, men kunde for Meningens
Skyld lige saa godt have været udeladte. I Recitativernes Sted
anvendtes helt igennem Tale. Et Par løst indføjede Kor blev sungne
l) Bredal’s Dom om Musted tyder forovrigt paa, at ogsaa han i Hovedsagen
havde egen Flid at takke for sin Dygtighed. „En Musted", skriver han, „er
et Bevis paa, hvad egen Flittighed og Bestræbelse næsten uden Anførsel kan
udrette. Han føler selv, hvad han synger, derfor synger han rigtigt, derfor
føler andre, hvad han synger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
