- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
99

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Haydn og Salomon.

99

skrive Musik, der kunde anvendes ved Gudstjæneslen i „den stille
Uge“, og han komponerede da syv Adagioer („Die sieben Worte am
Kreuze”), der senere er blevet bekendte dels i
Strygekvartetbearbejdelse, dels i Vokalarrangement1). Det var ogsaa fra Spanien,
at Digteren Yriarte og Musikeren Boccherini bragte Haydn deres
Hyldest. Fra Paris udbad man sig og erholdt 1784 seks Symfonier,
der snart blev saa populære, at Haydns Navn brugtes som
Trækplaster paa Programmerne selv for Værker, som han aldeles intet
Ansvar havde for. Saaledes fortæller Gyrowetz, at han med
Overraskelse hørte en af sine Symfonier blive spillet paa en
Koncert, der efter Programmet bød paa en Haydnsk. Endelig havde
allerede 1783 England haft sine Garn ude for at faa Haydn til at
koncertere der, hvor hans Symfonier ogsaa var kendte og skattede.

Den Gang lykkedes Forsøget ikke.

Men i Aaret 1790 stillede Forholdene sig anderledes. Den
gamle Fyrst Nikolaus Esterhazy døde i Efteraaret og den
Pietetsfølelse, der havde ladet Haydn neddæmpe alle Udfærdslyster, fordi
han vidste, at Fyrsten vilde tage dem ilde op, den fyldte ham ikke
saa stærkt overfor den nye Regent, Fyrst Anton. Denne havde
desuden ikke paa langt nær sin Forgængers kunstneriske Interesse;
Musjk havde for ham kun Værdi, forsaavidt den stod i Forbindelse
med Jagt eller Militærvæsen. Det store Kapel afskaffede han og
beholdt kun et lille Harmoniorkester. Haydn vedblev vel at være
Kapelmester af Navn og oppebar sin Gage, men han havde saa at
sige intet Pligtarbejde mere og kunde frit vælge sit Opholdssted
borte fra Eisenstadt eller Esterhazy.

Det var derfor ogsaa i Wien, at den tysk - engelske Violinist
qg Impresario Johan Peter Salomon2) traf Haydn. Uden at
være forud anmeldt stod han en skønne Dag i Mesterens Stue, og
da han nok tænkte, at den aldrende Komponist vilde gøre
Vanskeligheder, hvis Spørgsmaalet om en Kunstrejse til England sattes
formelig under Debat, tog han Haydn med en coup de main: „Jeg er
Salomon fra London. Jeg er kommen for at hente Dem. Imorgen
vil vi slutte Akkord.” Haydn lod sig overrumple; han slog til eller
gjorde i alt Fald kun Indvendinger, der let kunde fjærnes: Akkorden

x) Om denne sidste Bearbejdelses Opstaaen hersker en Del Tvivl. Mulig
skyldes den Broderen, Michael Haydn.

J) Salomon (1745—1815) var oprindelig Orkesterspiller i Bonn, tog 1761
Ophold i London, hvor hans By som Violinist, særlig Kvartetspiller, var stort.

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free