Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vanskeligheder, som Beethoven maatte gaa af Vejen for, og han
optraadte med stor Beskedenhed i Modsætning til Beethovens noget
rhøje Tone“. Wiens Musikverden delte sig i Partier, der holdt
henholdsvis paa Beethoven og Woelffl, Kampspil foranstaltedes og
Striden, under hvilken de to Kunstnere bevarede et smukt Venskab,
var til Tider haard nok.
Paa dette Sted kan det iøvrig bemærkes, at ikke alle
Fag-mænd fandt Beethovens Spil dadelløst. Cherubini kaldte det
„raat“, Cramer siger: „Den ene Dag fuldt af Aand, den anden
lunefuldt og forvirret”. Clementi udtalte, at Beethovens Spil ikke
sjælden var „vildt” som han selv, men altid fuldt af Aand. Czerny
endelig fandt, at hans Spil „ikke altid var et Mønster paa Renhed
og Tydelighed”. Disse Domme stammer dog tildels fra senere Tider,
da Beethoven var for optaget af sin Kompositionsvirksomhed til særlig
at dyrke Klaverspillet, men forøvrig passer de ret godt sammen med
det Billed man danner sig af Klaverspillereren Beethoven, der „satte
den formelle Skønhed under det mægtige Idéindhold og oversaa eller
forsmaaede den dadelløse Afrunding af det tekniske”1). Efterhaanden
som Beethovens Døvhed tog til. led hans Spil selvfølgelig i høj Grad
derunder. Han spillede da kun saare sjælden, men lod han sig
engang imellem formaa til at sætte sig til Flyglet, skal hans Spil
i sin grelle, uslebne Storslaaethed have gjort et „gribende og
uhyggeligt Indtryk”.
Faa Maaneder efter sin Debut som Klaverspiller udgav
Beethoven sit op. 1, de Fyrst Liehnowsky tilegnede tre Klavertrioer. De
var alt kendt i Wiens Musikkredse længe forinden deres
Offentliggørelse. Saaledes var de med stort Bifald spillede i Fyrst Lichnowsky’s
Saloner; kun den tredje i c-moll vilde ikke ret behage, og Haydn,
der var tilstede, raadede vistnok i den bedste Mening Beethoven til
ikke at udgive den.
Med disse Trioer traadte Beethoven frem som en fuldstændig
overlegen og bevidst Kunstner. Trioerne, der i Indhold slutter sig
til den Haydn-Mozartske Musik, er formelt set rene „Mesterværker”
(Hiller). Delvis i alt Fald er de undfangne og udarbejdede allerede
i Bonn, og rimeligvis har Mozarts Musik, der stod i særlig Yndest
hos Max Franz, haft en betydelig Indflydelse paa Beethovens
Frembringelser i hine Ungdomsaar. Beethoven havde i det Hele skrevet
l) Hanslick’i Geschichte d. Concertwesens in Wien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
