Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
varm Følelse for sine Medmennesker, en dybtliggende Trang til at
finde og give Kærlighed, til at udfylde sit eget Selv gennem andre.
Denne Trang blev kun daarlig tilfredstillet i det daglige Liv — ikke
i erotisk Henseende trods megen Søgen, ej heller fuldt ud i
Venskabsforbindelser —, Beethoven søgte’da et Afløb for den og
Tilfredsstillelse af den i sin Kunst. I sin Musik aabner Beethoven Favnen
mod de Mennesker, der uretfærdigt „holdt ham for Misanthrop”.
At Samtiden gjorde dette, er ikke uforstaaeligt. Husker vi,
hvorledes den unge, frihedsglødende og idérige Musiker kom til
Wien uden synderlig Dannelse udenfor sin egen Kunst, uden megen
„Politur", og dér optoges i Adelens Kredse, i hvilke han tidt altfor
forceret hævdede sin Kunstnerpersonlighed paa Trods af den
herskende Salontone, som han aldrig tilegnede sig; mindes vi, med
hvilken Rædsel den første Følelse af Døvheden slog ham, og
hvorledes hans Mistro mod de fornemme Venner og de samtidige Musikere
voksede med den vigende Sans, da forstaar vi, at_denne Kunstner
maatte blive en ensom og i Følge dermed en sær Mand. Og den
Bitterhed, som sikkert alt spirede i Barndommen ved den haarde
Behandling og de triste Forhold i Hjemmet, der ikke var nogen
Hemmelighed i den lille By og derfor desmere nagede den stolte
Yngling, den steg med Aarene, saaledes at han, hvis Hjærte var
fuldt af ideal Menneskekærlighed, kunde gøre Indtryk af at afsky
og foragte Menneskene.
Denne Bitterhed behersker aldrig Beethoveus Kunst, men den
kan ofte tydelig nok spores deri som knugende Tungsind eller som
snærrende Galgenhumor. I
I Afhandlingen Beethoven skriver Rich. Wagner: ,Musiken er
ved Beethoven traadt langt ud over det æsthetisk Skønnes Omraade
ind i det absolut Ophøjedes Sfære, i hvilken den er befriet for
enhver Indskrænkning ved traditionelle og konventionelle Former ...
Beethovens Musik vil blive forstaaet til enhver Tid, medens hans
Forgængeres Musik kun vil forblive forstaaelig for os gennem
kunsthistoriske Betragtninger.” Og i sine Briefe an Hauser udtaler
Hauptmann lejlighedsvis: „Naar man hører noget af Mozart eller
Haydn eller af Italienerne, bliver man aldrig mindet om den
rytmiske Regelmæssighed, fordi den stedse er tilstede; ligesom man,
naar Legemet er sundt, aldrig mærker sine Lemmer, men først saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
