- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
665

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lediget ved Oppositionen mod Wagner og dennes Flytning til Triebschen,
virkede Bulow i Miinchen med den ham egne haardhændede Energi og
op-naaede betydningsfulde Resultater indtil 1869, da ægteskabelige Forviklinger
(Skilsmisse fra Cosima) foranledigede ham til at opgive sin Stilling og tage
Ophold i Firenze. Aar maatle der til, for at gengive ham hans sjælelige Ligevægt.
Fra 1872 fulgte paany glimrende Koncertrejser, der endog strakte sig til Amerika
(1875), og derefter nogle Aar i Hannover, hvor Biilow var Kapelmester T8§0
modtog Bulow en lignende Stilling i Mejningen, og her fik han ret Lejlighed til
at udnytte sine sjældne Dirigentegenskaber. Han uddannede sit oprindelig ikke
særlig fremragende Orkester saaledes, at han kunde optræde med det rundt om
i tyske Byer, overalt blev hans Koncerter modtaget med den største
Opmærksomhed og, som sædvanlig, af nogle hyldedes han med Begejstring, medens han
for andre blev et Tegn til Modsigelse. Sine Meininger Mønster-Koncerter opgav
Bulow, der var et uroligt Gemyt og let stødte sammen med sine Medarbejdere,
igen 1885, men hans Pianist-Tournéer, der ikke helt var ophørte under
Meininger-perioden, fortsattes endnu en Tid og Dirigentvirksomheden genoptog Biilow atter,
idet han efterat have taget Bolig i Hamburg under den Hermann Wolffske
Ægide ledede de (filharmoniske Koncerter i sidstnævnte By og i Berlin. I sine
sidste Leveaar var han næsten stadig lidende, og da Kræfterne begyndte at svigte,
jsøgte Biilow Lindring i Ægypten, hvor han døde (i Kairo)_d. 12. Febr. 1894.

Hans v. Biilow besad en høj Dannelse og en skarp Forstand, medens
Fantasilivet syntes mindre udviklet hos ham (jfr. at hans Forsøg som skabende
Kunster var faatallige og uden synderlig kunstnerisk Betydning), og med største
Udholdenhed og Energi arbejdede han hele sit Liv paa forskellig Vis i Tonekunstens
Tjæneste. Som Klaverspiller udviklede han mere den Side af Liszts Spil, der
tenderede mod Fortolkningskunst, medens det Virtuose blev det underordnede
— omend Biilow beherskede det sikkert og overlegent nok — og ligesom Liszt
vidste han fortræffeligt at klarlægge en Komposition. Hans Foredrag var endog
usædvanlig plastisk og beregnet paa at tydeliggøre et Musikstykkes Bygning som
Helhed og i de mindste Detailler. Hvor vidt Biilow i disse Bestræbelser førte
videre Liszts Lære eller lejlighedsvise Aperqus, eller om han paa egen Haand
uddrog saadan Lære af den beundrede Lærers Spil, lader sig ikke mere fastslaa,
dog er det uden Tvivl, at Liszt ogsaa i denne Retning havde paavirket Biilow.
Sin særlige Ævne for æsthetisk og teoretisk Fortolkningskunst — en Art filologisk
Ævne — frugtbargjorde Biilow ogsaa i sine fortræffelige Udgaver af Beethovens
Klaverværker. Mulig er et vist Hang til at docere ved Klaveret med Aarene
blevet mere fremtrædende hos Biilow; men det er dug med Urette, al man har
beskyldt ham, der ikke manglede Varme, men nok havde en fornem Sky for at
give sig hen, for at være tør og reflekteret i sit Spil. Biilow var en sand Kunstner
og hans Spil bar Præg deraf. — Som Dirigent var Bulow ikke mindre fortræffelig
end som Klaverspiller. I sin skarpe Intelligens, glødende Begejstring for
Opgaven, aandfulde Opfattelse, glimrende Hukommelse — han var vistnok den
første, der dirigerede hele Symfonier udenad — og i sin Slagfærdighed og
ihærdige Flid under Indstudering besad han sjældne Betingelser som Dirigent.
Atter her var hans Fortolkningskunst stor og den Vægt, han lagde paa Præcision
i det Rytmiske og i Fraseringen, er blevet mønstergyldige for. alle gode tyske
Orkestre. Desværre klæbede der ogsaa — ialtfald i de senere Tider — en Del
Maner og Ekscentricitet („Luftpavser“, vilkaarlige Tempi etc.) ved den meget
selvraadige Musikers Direktion og adskillig heraf er gaaet i Arv til hans Efter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free