Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevinde A h lef el d t s (Theaterchefens Frue) Væddemaalet — for at nrevne et
Par Eksempler — har sagtens været Imitationer eller Dilettanteri.
Sehulz var Haydnianer, Kunzen Mozartianer. Den første var
det mest oprindelige Talent, begavet med en særlig Ævne for at
skrive disse varmtfølte, gemytrige og muntre Sange af et enkelt
Præg, som let lod sig synge efter, og som Tiden fremfor alt fordrede.
Ingen stærke Lidenskaber, men mild Hjærtelighed og hyggeligt
Fig. 205. Dekoration fra „Chinafurerne".
Lune prægede Schulzs Musik, og han satte sit Maal i at vinde,
opmuntre og forbedre sit Publikum.
Th. Thaarup blev Schulzs Digter. Thaarup var just ikke nogen
tiltalende Personlighed — Oehlenschläger kalder ham „fornem og
hovmestrerende og af Naturen forfærdelig doven”. Men han havde det Held
at skrive, hvad Nationen forlangte, og han var en Tid lang dens
Yndling. Hvor ringe hans Tekster nu end synes, var der dog i
dem noget Nyt — det Idylliske. For os tager hans Skildringer af
landlige Forhold og Naturglæder sig altfor renvaskede og
søndags-agtige lid. Men saadant behagede just hine Tiders Smag. Ogsaa
gennem det danske gode Selskab gik der efter beskeden Lejlighed
en Rousseausk Bølge af Naturtrang og -forstaaelse. Ihvertfald
glædede man sig over at se paa Scenen, hvad man den Gang antog
for „Naturens sande Bøm“ med deres „oprindelige idealske” Følelser!
— Her traf Sehulz den rette Tone og hævede Thaarups ferske
og sentimentale Festvers op til Poesi — det var da ikke heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
