Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu skrev Musik til Ewalds Balders Død (1S32), laant fra tidligere
Kompositioner, samt Festen paa Kenilworth. hvortil H. G. Andersen havde bearbejdet
Teksten efter Tidens Livpoet Walter Scott. Denne Opera opførtes 1835 og
spilledes kun syv Gange, skønt ved Premieren „hvert Nummer var blevet stærkt
applauderet”. Teksten var for svag til at holde Interessen vedlige, og Udførelsen
ikke egnet til at stille den udmærkede Musik i det rette Lys. I sit Mismod over
dette Udfald erklærede Weyse, at han nu ikke længere vilde skrive dramatisk
Musik, og han holdt Ord. Kompositionen af Romancer og Sange, af forskellige
Kantater, Omarbejdelsen af en Symfoni (A-dv.r), der opførtes 1839, og den
harmoniske Bearbejdelse af danske Kæmpevise-Melodier, der udkom i to Hæfter,
optog Weyse i hans sidste Leveaar. Han døde d. 8. Oktbr. 1842 i den Bolig i
Kronprinsessegade lige overfor den af ham besungne Kongens Have, som havde
været hans Hjem i henved tyve Aar.
For sin Samtid stod Weyse vel nærmest som Kirkekomponisten
og dernæst som Theaterkomponisten; i Musikhistorien staar han som
den danske Romaneekomponist fremfor nogen. — Weyses
Kirkekompositioner, der oftest er korte og bestemte til at danne et Led i
selve Kirkeandagten, ikke til at virke som egentlig Kirkemusik, lider
af meget stivt og forældet og af en Mangel paa virkelig Storhed; det
romanceagtige i Weyses Kunstneranlæg træder næsten for meget
frem og holder Musiken lovlig nær Jorden. De længere Arier
er traditionelle, ikke upaavirkede af Weyses Ungdomsideal Phil. Em.
Bach. De polyfone Satser er kunstfærdige og kraftige, dog ofte
lidt tørre og skolemæssige. Men Koralerne er skønne og tidt poetisk
harmoniserede; de højner disse Kantater, og har maaske mest
bidraget til at fremkalde den Andagt, som det var Weyses Ønske
at vække. — Som Theaterkomponist staar Weyse ikke ret højt,
ti det egentlig dramatiske laa hans Naturel grumme fjærnt. Denne
fine og lune gamle Pebersvend satte Idealet i Fred og Harmoni, i
trygt Venskab, i det hyggelige og idylliske. For Lidenskaberne
havde han ihvertfald forlængst lukket Sind og Hjærte, og det
ophidsende og oprevne i Liv som i Kunst var ham en Pestilens. Han
besad ikke den stærke indre Bevægelse, den Fart og Flugt, den
lidenskabelige Energi, som dramatisk Musik kræver. Store Partier
af hans Syngestykker og Operaer er da kun blevet traditionelle
Numre efter Forbilleder i tyske eller franske Syngespil, eller rent
skematiske, velordnede men i Grunden livløse Tonestykker. Dog
vilde det være urigtigt ganske at se bort fra Weyses dramatiske
Musik. Dels er det fra denne vide Mark, at man har samlet en
stor Del af Romancernes Blomsterpragt, dels findes der rundt om
deri Udslag af Weyses barnlige Fantasi — beslægtet med Inge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
