Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foren.s Historie) var „et non plus ultra i Retning af del populært-skandinaviske".
Det var vistnok ogsaa paa Baggrund af den skandinaviske Bevægelse, at Rungs
Opera Stormen paa Kjøbenhavn ved sin Fremkomst (1845) „fremkaldte stormende
Bifald".
Skandinavismen fremmede ogsaa de Danskes Kendskab til Bellmann, og
hans Viser blev ikke mindst udbredte gennem Hostrups Sangspil; i det Hele
viste Hostrup en nok saa god Sans og Smag i Valget af sine Melodier som
Heiberg, der gærne vilde gøre sine Vaudeviller fine ved at indflette Numre fra de
klassiske eller franske komiske Operaer. Hostrup var mere aktuel og mere
praktisk i sit Valg.
I næsten en Menneskealder beherskede Gade og Hartmann det
danske Musikliv. Det ældste Led af de Mænd, der virkede samtidig
med de to Mestre og omtrent var Gades og Hartmanns Jævnaldrende,
tilhører ved Uddannelse og Aandsretning for Størstedelen en ældre
Periode, selvom enkelte af dem til en vis Grad modtog Paavirkning
af de to store Samtidige, i hvis Skygge de dog for en stor Del
maatte forsvinde. Det følgende Slægtled, Mænd, som fødtes et Aarti
eller to senere end Gade og Hartmann, var for nogles
Vedkommende knyttede direkte til de to Mestre ved Slægtskab eller
Venskab, og næsten uden Undtagelse staar dette Slægtleds
Frembringelser under stærk Indflydelse af de to store Forbilleder; disse
Mænd fortsætter, udvikler, befæster og delvis populariserer den
nationale Tone.
Fra det Slægtled, der omtrent var samtidigt med Gade og
Hartmann, skal her nævnes de Musikere, hvis Gærning eller Stilling
var mest fremtrædende:
Henrik Rung (1807—71) tilhørte en fra Syden (Tyrol?) indvandret Familie,
i hvilken Musik var dyrket med Forkærlighed, og Henrik Rung fik fra
Barnealderen Undervisning i Violinspil og senere hen under et langt Sygeleje en sørgelig
god Lejlighed til andet grundigt Musikstudium. Familien var da, efter Faderens
Død, flyttet fra Næstved til Kbhvn., og Mulighederne derved bievne rigere.
1 denne Periode blev Rung navnlig uddannet til Virtuos paa Guitar. I Theori
var Weyse og Zinck, senere Krossing hans Vejledere. 1828 kom Rung ind
i det kgl. Kapel som Kontrabassist-Elev, og opnaaede fast Ansættelse i Kapellet
1834. Det følgende Aar debuterede han som Komponist bl. a. med nogle a
cap-pella-Sange, 1837 opførtes Hertz’s Svend Dyrings Hus med Rungs Musik, der med
et Slag gjorde sin Komponist til en kendt Mand, og som Weyse kaldte „den
smukkeste danske Musik".
Med den middelalderlige romantiske Tone i denne Musik kom Rung til at
staa som et Mellemled mellem Kuhlau (som Elverhøjs Komponist) og Gade og
Hartmann. Samme Aar som Svend Dyrings Hus opførtes, fik Rung Rejseunder- 1
1) Ogsaa Chr. Molbechs Digt Frejas Stjærne med Musik af J.P.E. Hartmann stammer
fra et Studentermøde i Christiania, hvor baade Tekst og Musik blev skrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
