Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie - Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øivslykke ofrer han koldblodig for egne Interesser. Det eneste, som
kanske kan undskylde ham, er at han har Nerver som en hysterisk
Kvinde. Den mindste Modsigelse gjør Tyrannen syg.
Om en slig Figur er sandsynlig? Det haarde, kolde Sind er
vist rigtig set, men mere tvilsom synes den storstilede
Hensynsløshed hos denne Smaabykonge. Virkelighedens Repræsentanter
for Typen fremtræder sikkert i adskillig mindre Format og eier lidet
af den Aabenhed, som er Knut Ulvungs eneste sympatiske Egenskab.
Romanens betydeligste Skikkelse næst efter Hovedpersonen er
dennes ældste Datter Margrethe. Hun har Faderens sterke,
ubøielige Vilje og er den eneste, som har vovet at modsætte sig hans
Planer. Og dog gaar det saa, at ogsaa hendes Livslykke falder
som Offer for hans Magtbrynde. Den Mand, hun har elsket af
hele sit varme, lidenskabelige Sind, fordriver Faderen fra Landet.
I den triste Epilog, som giver et siste Indtryk af, hvorledes
Livet har tumlet med Romanens Figurer, faar vi se Margrethe føre
et stille Drømmeliv, fortabt i Bøgernes og Mindernes blege
Skyggeverden. Billedet af den stolte, livssvegne Kvinde, som
det fortoner sig perspektivisk gjennem den fortryllende Effekt i
høiromantisk Prosa: Margrethe af Gelderen, virker som den gamle
Digters ironiske Protest mod Tidens kolde, høimælte Fornuftighed.
Kjærligheden er dog vor Naturs Ret; — den eneste
menneskelige Lykke, som det er værdt at tale om i denne miserable Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
