Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Absalon Pederssøn Beyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Absalon Pederssøn Beyer. l3l
For tyveri, ja selv for underslæb var der dødsstraf, og dette var
faktisk en mildere straf end fængsel; thi galgen eller øksen gjorde
pinen kort, medens datidens fængsler pinte fangen langsomt og
sikkert tildøde, forsaavidt han ikke var saa heldig at blive opspist af
rotter eller faa en dræbende febersygdom paa grund af atmosfærens
fugtighed og usun’dhed.
Datidens menneske var ikke mere end et halvtæmmet dyr.
Fantasien var vild og løb løbsk ved den ubetydeligste anledning..
Saasnart magister ABSALON faar øie paa en underlig formet sky,
antager den for hans blik de aller mærkværdigste skikkelser; snart
er det uhyrer, som kjæmper, snart flammeris, som truer, snart
ildregn, som drysser ned. — Og blodet var hedt og lidenskaberne
tøilesløse. Frå først til sidst faar man et overvældende indtryk af
de moralske tilstandes låve niveau. Den umaadeligste drukkenskab
var udbredt i alle samfundslag, og under vinens og øllets indflydelse
forsvandt det minimum af civilisation, mennesket havde modtaget,
og vilddyret stod ubundet tilbage. Man kjender historien om
KRISTIAN DEN FJERDE’S optræden i et gilde under hans besøg i
Bergen mod aarhundredets slutning. «Der sad kongen med sin
broder hele natten indtil morgenen og drak vin og klaret, og da de
havde drukket meget og igjen vilde fare ombord, da slog kongen
af stor lystighed alle vinduerne ind for KLAUS DE FREUND (i hvis
hus gildet holdtes) og slog hans bagerovn itu.» — Naar kongen
bar sig ad som en drukken matros, kunde man ikke vente bedre af
smaafolk. Faa ølstuer og vinkjældere, hvor folk sad og drak,
opstod der let uenighed, og da der ikke var langt dengang fra ord
til handling, det vil i dette tilfælde sige fra mundhuggeri til
haand-gribeligheder, endte det i regelen med blodige Slagsmaal og meget
ofte med drab. Om slige blodige Slagsmaal fortæller ABSALON
PEDERSSØN paa 18 forskjellige steder i sin dagbog, og paa ikke
mindre end 38 steder beretter han om drab. At folk blev slaaet
ihjel, hændte ret som det var; alene i aaret 1562 noterer ABSALON
PEDERSSØN ikke mindre end seks drab i Bergen. Det var en saa
hverdagslig ting, at han som oftest kun spenderer et par linjer paa
sagen, og naar han ofrer mere, har det sine specielle grunde, som
f. eks. at en af angjældende har været elev af den lærde skole eller
paa anden maade har interesseret ham. — Sædelighedstilstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
