Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Naturskildrende digtning - «Klagesangene»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han nemlig «Ethices christianæ» bestaaende af tre «Parter». Den
første part behandlede «adskillige Fugles Natur oc Egenskab udi
Danske Viser oc Rijm med Aandelige Betænckninger». Anden
part handlede om «Diure Jagt» og tredie om «Fiske Fang». Den
første part var væsentlig et optryk af den danske dramatiker
Hieronimus Justesøn Ranck’s bekjendte fuglevise med et tillæg om
de norske fugle af udgiveren. — Bogen nævnes og citeres baade af
N. M. Petersen og L. Dietrichson; men pudsig nok er, som
J. Paludan har oplyst, de anførte citater slet ikke hentede fra dette,
men fra et ældre værk, nemlig «Lycke-Bogen, som er En lystig
Selskabs-Bog». Den indeholder afbildninger af dyr og fugle med
et firlinjet vers til hver afbildning. Den er skrevet før Bugge’s tid
og synes, som titelen viser, nærmest at have været bestemt til
selskabelig underholdning omtrent som «lykkesedlerne» og
konditordeviserne i senere tider. —
«Klagesangene».
Ved siden af den egentlige opbyggelsesdigtning var der ingen
art poesi, der dyrkedes saa ivrig som klagesangene. Havde en
ildebrand hjemsøgt en by, havde et stenskred hærjet en bygd, eller
havde en storm faret haardt frem mod menneskeliv og eiendom
paa vor veirhaarde kyst, straks stod der en eller anden poet færdig
til at stemme sin lyre og besynge den sørgelige begivenhed i
begrædelige vers.
Allerede Anders Arrebo havde under sit ophold i Trondhjem
været inde paa denne genre. Da «pesten» i 1618 rasede i Bergen
og derfra havde udbredt sig til det trondhjemske, skrev han sit
«Pest-Pulver eller Pestilentz-Forgifft»; det er dog ikke nogen egentlig
klagesang, men en bøn — baade paa prosa og vers — i anledning
af pesten. Nogle faa aar senere (1625) indtraf der en stor sjøulykke
i Namdalen, hvorved en mængde af fiskerbefolkningen omkom.
Præsten til Nærø i Namdalen, den lærde magister Mikel
Mogenssøn (1590—1654), besang denne begivenhed i et klagedigt, der i
mere end én henseende er karakteristisk. Det bærer titelen
«Threnologia Numdalensis eller Numdal Tenck derpaa. Det er It
sørgeligt Klagemaal om den Store Haffsnød oc Søskade, Som skeede
i Numdals Lehn udi Thrundhjems Stifft» o. s. v. (Kbhv. 1627).
Forfatteren, der havde været rektor i Trondhjem, før han blev
præst til Nærø, har forsynet sit digt med lærde latinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
