- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
334

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Latinske epigrammer - «Epistler»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.

som ikke kan forsvares, og holde sig til det, som er kjernen i
kristendommen, — et standpunkt, som selv de fremmeligste
theo-loger har brugt halvandet hundrede aar for at naa. Blandt
samtidens theologer var «Moralske Tanker» ikke andet end et nyt
vidnesbyrd om. hvilken farlig og oprørsk aand HOLBERG var.

I nær slægt med de «Moralske Tanker» er hans «Epistler», en
omfangsrig samling smaaafhandlinger, hvoraf to bind udkom i 1748,
to i 1750 og et i 1754, kort efter hans død. Den sidste af disse
epistler er nr. 539 i rækken. Og samlingen en ligesaa broget som
omfangsrig; den omhandler «Adskillige historiske., politiet,
meta-physi&s., moralske, philosophiae, Item Skjemtsomme Materier^.
Denne korte, lette maade at fremsætte sine tanker paa var bleven
meget almindelig baade i England og Frankrig. I det første land
var BACON, i det andet MONTAIGNE den, der begyndte. Sin største
popularitet naaede genren med den engelske digter og politiker
ADDISON i begyndelsen af forrige aarhundrede. I «The Tattler» og
specielt i «The Spectator», to ugeblade, leverede han en hel række
slige opsatser, der gjorde saadan lykke, at de enkelte numre af
ugeskrifterne blev samlede i bogform og i denne skikkelse spredtes
verden over i en mangfoldighed af oplag. Som epistlernes
forfatter er HOLBERG nærmest i slægt med MONTAIGNE, Skjøndt ogsaa
ADDISON ikke har været uden indflydelse. Helt at ville gjøre
epistlerne til et slags «dansk Spectator» — som man har forsøgt —
gaar ikke an. HOLBERG er alsidigere i sine emner, friere — gjerne,
tom man vil, mere skjødesløs — i sin form og mindre henfalden
il at moralisere; han er ogsaa djærvere og rigere i sit lune. ADDISON
er korrekt, soigneret og undertiden lidt — tør. Det sidste er
HOLBERG aldrig, hvad han end giver sig i kast med, og han giver sig,
som sagt, i kast med alt muligt mellem himmel og jord. Den
fortegnelse, han paa titelbladet giver over sine «materier», er yderst
ufuldstændig; skulde man udfylde den, blev det en lang lekse, —
Det tiltalende ved HOLBERGA «Epistler» er det klare indblik, man
faar i hans aandsliv som olding. Denne gamle kjøbenhavnske
professor, der for længe siden havde ophørt at docere nogen videnskab
og var bleven bestyrer af universitetets økonomi — «Quæstor», som
det kaldes —, denne magre, visne, sygelige pebersvend, der
tilbragte størsteparten af sin tid hjemme i sine egne stuer, han sad

«Epistler» .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free