Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Niels Klim»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•240 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
før bemærket, er et slags HOLBERGA Utopia. Det er et solid,
alvorligt, forstandigt folk; hver passer sine egne anliggender og
bekymrer sig ikke om andres; nysgjerrighed eksisterer ikke.
Regje-ringsformen er uindskrænket, fyrstens person hellig. Efter hans
død kommer kritiken; i lighed med, hvad der fandt sted i
middelalderen, naar en helgen skulde kanoniseres, optræder der en anklager
og en forsvarer; der procederes og fældes dom, og den afdøde faar
— en karakter. En erobrer naar ikke høiere end til karakteren
«maadelig». Der findes ingen adel, men vei et slags rangforordning,
rigtignok en, der er yderst forskjellig fra den danske. Øverst i
rækken staar fædrelandets uegennyttige velgjørere; dernæst kommer
bønder og haandværkere; kunstnere og kjøbmænd kommer langt
nede paa stigen; men aller lavest staar hoffets funktionærer. De
lavest lønnede hofmænd danner den næstsidste, de høiest lønnede
den aller sidste rangklasse. Begge kjøn har lige adgang til embeder;
det er udelukkende begavelsen, dygtigheden, det kommer an paa*
en enke er finansminister, en frøken overdommer, og begge røgter
sine embeder fortrinlig. Lovforandringer foregaar paa den maade,
at regjeringen fremsætter sine forslag, der opslaaes offentlig; enhver
kan gjøre indvendinger, fremsætte ændringsforslag o. s. v. Efter
privat initiativ kan ogsaa reformforslag fremkomme; men det er
voveligt at indlade sig derpaa. Forslagsstilleren maa møde op med
en strikke om halsen; gaar hans forslag igjennem, føres han i triumf
gjennem byen; falder det, bliver han uden videre hængt som
projektmager. Forøvrigt anvendes ikke dødsstraf; forbryderne
straffes med aareladning eller forvisning til firmamentet. —•
Potu-anernes religion er stærkt paavirket af deismen. De tror paa en
gud, som er ubegribelig, og det er strengt forbudt at opstille
lærdomme om hans væsen og egenskaber. Der er ikke mere end fem
helligdage om aaret, en stor aarlig fest og en festdag ved hver af
de fire aarstider. Mange helligdage befordrer lediggang. Alene i
paasken havde det dansk-norske kirkesamfund ligesaa mange
helligdage som potuanerne hele aaret, og hvor farligt det var at røre
ved denne overflod, det fik STRUENSEE tredive aar senere føie, da
han afskaffede trediedagene paa de store høitider. Potuanernes
gudstjeneste er meget enkel; der er ingen ceremonier og ingen
salmesang; det er latterligt at dyrke gud paa noder. Ingen tvinges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
