Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Peder Christofer Stenersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Femte tidsrum 1750—1814.
«— presser i Japanske Porcelin
Guldfarvede Citrons den liflig-sure Væde
Ved dig (o: kilden) han løser op det Indisk Sukker»
o. s. v.
Denne velsmagende, men ikke egentlig stimulerende drik sætter
digterens begeistring i den aller stærkeste svingning. Junkerskilden
stilles fuldt ved siden baade af Helikon og Hippokrene i evne «til
Geisten at oprømme», og det er ingen ringere end PINDAR og HORATS,
der indvier forfatteren til at kvæde Junkerskildens, Eriksholms og
eierens pris. Digtet — der har smukke enkeltheder, men i sin
helhed ingenlunde fortjener den stærke ros, der er bleven det tildel
ned gjennem tiderne — slutter med en gyselig smagløshed, der
fortjener at fremdrages som en af vore literære kuriositeter. Med
beskedenhed forklarer forfatteren oprindelsen baade til det gode og
til det mindre gode i sit digt. Han gjør det i følgende linjer:
«Hvor Verset gaaer i sit Phøbeisk Sving,
Der viser Geisten sig af Junkers-Kildespring;
Misgeisten, som vei allevegne findes,
Har Smagen af det Vand, som af min Brønd opvindes.»
Saa lidet udviklet var stilfølelsen endnu dengang, at en slig
stilistisk tvetydighed kunde passere upaatalt. Selv ikke de
stormægtige selvbestaltede smagsautoriteter, der udgav «Forsøg i de
skiønne og nyttige Videnskaber», havde noget at bemærke. Ellers
var de ikke bange for at gjøre indvendinger og kræve forandringer
af forfatterne; men ved denne leilighed synes de ikke at have fundet
nogen grund til at optræde. —
— Udgivelsen af ugebladet «Den danske Proteus» (1766) har
man tillagt STENERSEN, og der er indre grunde, der kan gjøre en
saadan antagelse sandsynlig; men det vilde føre for langt her at
paapege disse grunde. En kritik i dette ugeblad (undertegnet S.)
har man i alle fald villet tillægge STENERSEN; men ogsaa her
bevæger man sig paa gisningernes Omraade. Et par drikkeviser,
oversatte efter en tysk samling «Lieder» (trykt i Amsterdam 1740),
tillægges ham ogsaa. De er under hans navn trykte i anden del af
H. J. GRAAE’S «Arier og Sange» (Kbhv. 1777). —
— Det kunde have sin interesse engang at se KLOPSTOCK’S
første — før-EwALD’ske — indflydelse paa dansk-norsk literatur mono-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
