Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse - Lyrikens tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3Q4 Femte tidsrum 1750—1814.
fra denne reise udkastede han ideen, men manglede endnu autoritet:
til at kunne gjennemføre den. Hvad det gjaldt, var at hæve det
danske sprog og den danske literatur. Hvor skulde han søge
for-maaende alliancer? Karakteristisk er det, ikke blot for ham, men
for tidsalderen, at han henvendte sig til — de indflyttede tyskere.
Den for nordisk literatur livlig interesserede hofpræst CRAMER
greb-tanken med iver, og ham skyldes det vei, at den ligeoverfor alt
dansk-norsk ligegyldige KLOPSTOCK sadlede sin autoritet paa høiere
steder, forat planen skulde vinde anerkj endelse. BERNSTORF og
MOLTKE blev saaledes bearbeidet af de to tyskere, at dette vordende
selskab til fremme af dansk literaturs udvikling fik løfte om
kongelig understøttelse. Beløbets størrelse var foreløbig paa det uvisse;
efter nogle aars forløb blev det fastsat til 400 rigsdaler aarlig.
Heraf oppebar sekretæren — tyskeren SCHLEGEL — tre fjerdeparter,..
et misforhold, hvorover der senere med rette blev ført klage fra
dansk-norske forfatteres side.* Selskabet blev imidlertid ikke
dannet, før flere danske literært interesserede mænd mecl autoritet var
traadt til. Blandt disse skal her specielt nævnes LUXDORPH og
CARSTENS, begge høitstaaende embedsmænd med udprægede literære
interesser og med udstrakt literaturkjendskab, grundlagt under
ung-domsreiser i fremmede lande og senere befæstet og udvidet gjennem?
læsning. Begge optraadte med heid som latinske poeter og
beundrede fransk sprog og literatur som mønstergyldige. Det
smagfulde, det stivt korrekte, det pent og pyntelig afpudsede stod for
dem som poesiens maal; den var en gren af veltalenheden, intet
videre. Høit kan man altsaa ikke sige, at de satte maalet; og dog
var denne formelle hævdelse af poesiens renhed et stort fremskridt
i et land, hvor den krasseste smagløshed havde grasseret, som den
vilde, og hvor sansen for det alvorlige poetiske foredrags renhed.
og værdighed endnu befandt sig i sin spædeste barndom.
Jeg skal anføre et par eksempler paa, hvad der kunde
præsteres. De taler bedre end alle ord. — Ved KRISTIAN DEN SJETTE’s
død (1746) fremkom der selvfølgelig en hel oversvømmelse af
sørgedigte. De blev samlet og trykt i en stor bog, der trods sit
omfang præsenterer sig bare som et udvalg af de bedste frembringelser^
* PRAM var deres talsmand.
Lyrikens
tilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
