Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Wessel. 479
fattig, nedbrudt mand, der skrev med ulyst, bare fordi hans pung
var tom og i høi grad trængte en smule tilførsel.
— Et rent besynderligt produkt er WESSEL’S sidste arbeide
«Anno 7603, et Skuespil i syv Acter». Som før fortalt kommer
HOLBERG’S Niels Klim under sine opdagelsesrejser paa planeten
Nazar til kvindelandet Kokleku, hvor de to kjøn fuldstændig har
byttet roller. Frå denne meget fornøielige skildring af mandhaftige
kvinder og kvindeagtige mænd har WESSEL hentet ideen til sit
skuespil. Desværre mangler udførelsen al saft og kraft. Hvad han
ad negativ vei vil indprente læseren, er den ved sin nyhed ikke
særdeles overraskende sætning, at kvinden bør være kvindelig og
manden mandig. Han bruger altsaa HOLBERG’S stof i et fra
HOL-BERG’S eget forskjelligt Øiemed, idet han ikke vil vide af den
lige-stillethed mellem mand og kvinde, som HOLBERG stadig kjæmpfede
for. Mand bør være mand og kvinde kvinde — punktum! Men
, selv om «moralen» i stykket ikke hævede sig høiere end til en
saadan triviel identitetssætning, frembød dog emnet rig anledning for
en komedieskriver til udfoldelsen af pudsige og komiske situationer.
WESSEL har ikke magtet at benytte dem; han har ikke engang
benyttet de vink, som han fandt hos HOLBERG. Det eneste, som endnu
har literaturhistorisk interesse i stykket, er den ovenfor nævnte
satire over den høie stil. Her staar man endnu ansigt til ansigt med
WESSEL, Skjøndt han ikke er synderlig morsom. Forøvrigt søger
man ham overalt forgjæves i denne slappe alderdomsfrembringelse
af en olding paa tre og firti aar.
Intet under, at hans samtid følte sig skuffet og fandt, at han
ikke havde fyldestgjort de forventninger, som «Kierlighed uden
Strømper» havde givet grund til at nære. Uretfærdig og ensidig
sin dom, som samtiden let bliver, gik man endog saa vidt, at man
fæstede sig mere ved,» hvad han ikke havde udrettet, end ved, hvad
han virkelig havde frembragt, og da han døde, var der som følge
heraf slet ikke den deltagelse fra almenhedens side, som man kunde
have ventet ligeoverfor forfatteren af «Kierlighed uden Strømper».
Vi, som nu ser hans liv og forfatterskab i sin hele
sammenhæng, kan naturligvis ikke dele denne samtidens betragtningsmaade.
Vi indser, at der er aarsager nok til at forklare denne eiendomme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
