Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indflydelse fra tysk romantik. 47
Saa stærkt de forfattere, der nu har passeret revu, end var
bundet i en gammel literaturbetragtning, har vi dog allerede omkring
1814 begyndt at faa et slags svag landkjending af den nye poesis
underland. Vi saa forfattere som BURGER, GOETHE og SCHILLER
blive introduceret i den lille norske bogverden, vi saa OEHLENSCHLAGER
blive anerkjendt med forbehold af ZETLITZ og beundret uden
forbehold af JOHAN StORM MUNCH, og endelig saa vi INGEMANN og
TEGNER vinde beundrere og gjøre sin indflydelse gjældende.
Paa INGEMANN nær var dette endnu de sunde og livskraftige
foreteelser i den nye literatur. Man blev imidlertid ikke staaende
ved disse foreteelser, men ilede med en gang lige ud i den nye
retnings yderste konsekvenser, dens usunde overdrivelser, saaledes
som de havde aabenbaret sig i den tyske romantiske skole. Det
blev hverken GOETHE, SCHILLER eller OEHLENSCHLAGER, det blev TIECK,
NOVALIS og fremfor alt FOUQUÉ, der en tid lang kom til at øve
indflydelse paa den norske literatur.
Mærkelig nok møder vi BJERREGAARD her som et eksempel paa,
hvor hurtig man bevægede sig fra den ene yderlighed til den anden.
Vi har seet, hvor gammeldagse de literære anskuelser var, som
han nærede og udtalte i 1818 i anledning af JOHAN STORM MUNCH’S
oversættelse af RACINE’S «Athalie». Den nye literatur var dengang
ikke til for ham. Vistnok havde OEHLENSCHLAGER^ digt «Hjemve»
allerede i studenterdagene i Kjøbenhavn — altsaa før 1814 —
inspireret ham til et digt af samme navn; men her var det en rent
almen følelse, det gjaldt; den kunde stemme ligesaa godt med den
gamle som med den nye literaturbetragtning. I andre digte fra
hans ungdom træder derimod den gamle opfatning tydelig frem.
Før 1814 behandler han f. eks. det senere fra ASBJØRNSENS
«Huldreeventyr» velkjendte sagn om Ekebergkongen; men sagnet som sagn
har ingensomhelst interesse for ham. Spørger man, hvad
Ekebergkongen var for BJERREGAARD, da han skrev dette digt, saa maa
svaret lyde: intet andet end et magert symbol for et patriotisk
begreb. Hans Ekebergkonge siger det selv med klare ord:
«Og viist Du kjende vei mit Navn, —
Viid: Nordisk Kraft, saaledes man mig kalder;
Jeg lever fort udi min Fødestavn,
Indflydelse
fra tysk
romantik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
