Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet tidsrum 1830—1845. 91
— Kielertraktatens bestemmelser. Den daværende norske statholder
grev SANDELS saa klarere og rigtigere paa forholdene, og under
KARL JOHANS ophold i Norge i begyndelsen af 1817 havde han
foresat sig at gjøre et forsøg paa at bibringe kongen en anden
opfatning. Uheldigvis fandt han ikke anledning til at berøre sagen
før i afskedens øieblik, og da blev den omtalt saa flygtig, at grev
SANDELS modtog et aldeles forkjert indtryk af kongens ord. Han
opfattede dem nemlig, som om KARL JOHAN for eftertiden intet
vilde have imod i7de mais høitideligholdelse, og denne opfatning
meddelte han de nordmænd, han kom i nærmere berørelse med.
Følgen var, at i 1827 blev den i7de mai feiret som ingensinde
tidligere. Studenterne holdt et dundrende gilde, theatret opførte
BJERREGAARDS for anledningen skrevne prolog «Folkefesten den
17de mai» under stormende jubel, ja endog i Storthingsbygningen
var der fest, idet storthingsmændene samledes til en festmiddag,
hvor der blev holdt taler og sunget sange. Ogsaa i en hel del
af de andre byer var der fester og festlige sammenkomster. Da
KARL JOHAN fik efterretning om alt dette, blev han yderst opbragt,
og stortingets samtidige holdning ligeoverfor hans grundlovsforslag
gjorde ham ikke blidere stemt. End yderligere bestyrkedes han i
sin mening om nordmændenes oprørske tilbøieligheder, da der
4de november samme aar forefaldt en theaterskandale i Kristiania,
der i virkeligheden ikke var andet end en protest mod et slet
stykke, men i kongens mistænksomme øine tog sig ud som en
demonstration mod foreningen. Den svenske skuespiller STRØMBERG,
der var direktør for Kristiania offentlige theater, havde nemlig
skrevet sammen et slags festspil til unionens forherligelse. Det
havde været opført i Gøteborg uden at gjøre lykke; nu skulde
det ogsaa bidrage til 4de novembers forherligelse i Kristiania;
men stykket var saa slet, at en del af publikum blev forarget og
peb det ud. En pibekonsert mod et svensk stykke til foreningens
forherligelse — det var naturligvis et nyt tegn paa antiunionelle
stemninger i Norge, mente KARL JOHAN, og da grev SANDELS
ogsaa her var af en anden mening, maatte han gaa af som
statholder. Istedetfor ham blev grev von PLATEN udnævnt, en
hædersmand som privatmand, men som offentlig personlighed en gammel
stivnakke, der delte KARL JOHANS opfatning af nordmændenes
holdning og saaledes var høist uskikket til at være mellemmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
