Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 155
stemningens intensitet, men dens klarhed, det kom an paa. Lyriske
fremstillinger var digtekunstens kabinetstykker; de skulde betragtes
nærved og stedse vinde ved betragtningen. Det var sjeldne
momenter af en høi indre klarhed, som her skulde fastholdes og
gjengives. Ergo var WERGELANDS digtning umulig — hvilket skulde
bevises. At en saadan æsthetik ikke havde plads for en hel del af
verdens bedste kunst og poesi, for SALOMONS høisang som for
SHAKESPEARE’S tragedier, for MICHELANGELO’S «Dagen» og «Natten»
som for BEETHOVEN’S Simfonia heroica, for DANTE’S guddommelige
komedie saavelsom for RUBEN’S «Barnemordet i Betlehem» — var
en konsekvens, som WELHAVEN neppe helt gyste tilbage for.
Ikke desto mindre havde denne kritik og de kritiker, han
offentliggjorde i «Vidar», sin store betydning. Det var, som før
fremhævet, det første forsøg paa at levere en paa en virkelig
kunstbetragtning bygget kritik hertillands, og forsaavidt virkede den baade
vækkende og korrigerende. Den huggede djærvt løs paa
middel-maadigheden, den pegte paa smagløsheder og udvækster og
amputerede dem væk med haard haand. At WERGELAND’S talent ikke
led nogen skade, er sikkert; her var saa megen frodighed, saa
megen urskogagtig livskraft, at det bare var sundt og gavnligt, at
en paatog sig at hugge løs paa vildskuddene — selv om end øksen
blev ført med en lidt uvorren haand. —
Som svar paa WELHAVEN’s kritik udkom der aaret efter en
anonym «æsthetisk-polemisk Afhandling» under titelen «Retfærdig
Bedømmelse af Henrik Wergelands Poesie og Caracteer».
Forfatteren var provsten WERGELAND, der fandt paa denne maade at
burde rykke sin søn til undsætning. Det er et meget forstandigt
og dygtigt arbeide, uden sammenligning det bedste kritiske indlæg,
der fremkom under hele striden. WELHAVEN karakteriserede senere
forfatteren som «en Doktrinær fra forrige Aarhundrede, der stræber
at tilegne sig liberalere Kunstanskuelser;» men denne karakteristik
er ikke meget træffende. Saa langt fra at være doktrinære
udmærker forfatterens æsthetiske principer sig ved en fordomsfrihed,
der dengang var sjelden i de nordiske lande. Medens WELHAVEN
hyldede den danske og tyske æsthestiks principer, viser NICOLAI
WERGELAND sig i besiddelse af et temmelig omfattende kjendskab
til engelsk og fransk literatur og har derigjennem tilegnet sig meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
