Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 249
det i et brev, og i det næst sidste stykke af «Hassel-Nødder» tager
han afsked i følgende ord: «Man har opdaget den blodige Pande,
jeg har faaet ved at følge Principet «beint fram» og svaiet den med
Laurer og Blommer. Man taaler uden Mistanke, at den nærværende
Konge og Dronning har overøst mig med Naadesbevisninger. Selv
Vennerne, der forhen vendte mig Ryggen, have nu forstaaet hin
Blodskrift. De ville for Eftertiden ligesaa høit og dyrt forsikkre,
— hvad Alle ere overbeviste om — at jeg var en ærlig Sjel,
som de før forsikkrede — hvad Ingen følte sig overbevist om —
at jeg var en Forræder. Og til hver Landsmand, som giver mig
den Lov, siger jeg et oprigtigt og kjærligt Tak for mig!»
Den lode juli om aftenen erklærede lægerne, at han vilde dø
inden midnat; men han levede dog over den ilte. Om kvælden
strømmede folk fra alle kanter op til «Hjerterum»; en taus og
alvorsfuld folkemasse fyldte baade haven og gaardsrummet. Indenfor laa
den døende digter i en stille, smertefri slummer. Kl. i om natten
vaagnede han: «Nu drømte jeg saa sødt; jeg drømte, at jeg laa
ved min Moders Arm,» sagde han til dem, som stod omkring hans
leie. To minutter efter sank hans hoved til siden. HENRIK
WERGELAND var død.
Folkemassen udenfor spredtes ligesaa stille og alvorlig, som
den havde samlet sig. Men næste morgen var gaardsrummet atter
fuldt; alle vilde se ham for sidste gang, «Siden,» fortæller LASSEN,
«var der hver Dag og Time Tilstrømmen af Tusinder, mange
langveisfra; mange gik hjem efter sine Børn og løftede dem op for at
de skulde se ham.» «Han saa i døden bedre ud end under det
lange tærende sygeleie, havde langt lysegult haar og fuldt skjæg,»
fortæller en af hans venner. «Han ser ud som en Kristus,» udbrød
SYLVESTER SIVERTSON grædende, da han fik se ham.
Fem dage efter, den I7de juli 1845, blev HENRIK WERGELAND
begravet under en saa storartet deltagelse fra alle samfundsklassers
side, at noget tilsvarende aldrig havde været seet i Kristiania. Hele
eftermiddagen valfartede folk op til graven, der endnu stod aaben.
Da man skulde kaste den til, var den fyldt til randen af de
dei-ligste blomster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
