Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 253
gradvise udvikling. Den hører til de evner, der er bleven
rudimentære, fordi udviklingen helt eller delvis har sat dem ud af
virksomhed. Men ligesom hine legemlige egenskaber i kraft -af den
eiendommelige naturlov, som naturforskerne kalder attavisme, endnu
optræder i sin tidligere fuldkomnere skikkelse hos enkelte individer,
saaledes besidder ogsaa enkelte en fantasi, hvis rigdom og styrke
kun kan forklares som arv fra en svunden tid.
Paa et uudviklet kulturtrin — i folkeslagenes barndom — er
fantasien den menneskelige aands hovedevne. De forestillinger,
menneskene paa dette stadium danner sig, bliver væsentlig til ved
fantasiens hjælp. Forstanden er endnu en underordnet, uudviklet
funktion; den abstrakte tænkning eksisterer ikke; selv ideerne om
Gud og verden er kun forestillinger dannede ved fantasiens hjælp.
Denne stærke og livlige fantasi bringer menneskene til at belive og
besjæle alt, hvad de ser. Den gjør naturkræfterne til levende
væsener med vilje, følelse og tanke, den ser i uveiret en kamp
mellem overnaturlige væsener, den øiner et kjærligt væsen i regnen,
et fiendtligt i stormen; hvert træ har sin aand, hver elv sin, hver
sten lever, endog de redskaber, menneskene selv har dannet sig,
gjøres til levende, besjælede væsener. Af alle disse forestillinger er
det, mytherne dannes, og sproget skylder dem sin tilblivelse, idet det
modtager sin anskuelighed fra dem. Ordet betegner ikke et begreb,
men en levende forestilling. Under den menneskelige aands udvikling
taber forestillingerne lidt efter lidt sin konkrete anskuelighed,
mytherne maa vige pladsen for ideerne, sproget taber det liv, som
fantasien har givet clet, og bliver udtryk for de begreber, forstanden
danner. Fantasiens alt beherskende virksomhed bliver mindre og
mindre, og forstanden indtager en mere og mere fremtrædende
plads.
Men hvor langt denne udvikling end skrider frem, saa bliver
der dog altid noget tilbage, som tilhører det tilbagelagte stadium.
Ethvert menneske maa gjennemleve den udvikling, hele slægten
har tilbagelagt. Hos barnet er endnu fantasien den stærkeste evne;
det beliver og besjæler alt, som kommer indenfor dets
forestillingskreds — det samtaler med sit legetøi, byder sin egen fod
næringsmidler o. s. v. —. Senere aftager denne evne, efter hvert som
den intellektuelle modenhed stiger. Hos den umiddelbare digter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
