Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 257
ham; han elskede kun Tingene i Raaform og foretrak dem saaledes
langt for de fuldkomne og bekvemme. En Barkstol stod foran
hans Bord, en Tiurfjær tjente ham som Pen; udenfor Vinduet en
Vindharpe, i en Krog et Kranium, overraget af en blomstrende
Hybenbusk. Man vidste ikke, enten man var kommen ind i et
Naturaliekabinet, en Eneboers Hule eller en Hexemesters
Laboratorium. Vægge, Mure, Dørgesimser bar ogsaa Spor af hans ligesaa
fantastiske Kunstsans. Paa Muren havde han malet en legemsstor,
dansende Neger, hvilket sigtede til et Sagn om, at de sorte tror,
at naar de syngende og dansende styrter sig i Elammerne, kommer
de tilbage til sit Fædreland. Bønderne korsede sig, naar de kom
i Døren, de troede naturligvis, at de saa den skinbarlige selv. Midt
paa Væggen et kolossalt Exemplar af Grundloven, bevogtet af tvende
Jetteskikkelser i Døledragt, med Biler og Øxe. — Fugle flagrede
løse omkring, Fiske og levende Snoge i Glas, Bella (hans
Myndehund) paa en Pude, med et forgyldt Halsbaand, ikke at glemme
hans Yndling, den gamle Kanin, der «enøiet, trebenet, violblaa og
fin» hinkede gemytlig omkring mellem Mos, Stene og Løvbuske.
Paa Bordet ragede en uhyre Kvast af vilde Væxter og Blomster
op af et gammelt Drikkehorn, og her sad han, visselig selv det
sælsomste Naturprodukt — en Skovens vilde, yppige Væxt, liflig
i sin Art» (CAMILLA COLLETT: «I de lange Nætter»).
Saa fantastisk havde han fundet behag i at udstyre sit værelse
hjemme i faderens Præstegaard, og ligesaa fantastisk udstyrede han
jo sin bolig i Kristiania, da han som huseier havde faaet anledning
til at indrettede sig, som han ønskede. —
Smukkest og mest umiddelbart tiltalende har WERGELAND’s rigt
organiserede fantasi virket, idet den har givet hans forhold til
naturen sit eiendommelige og fine præg. Ligesom folkefantasien paa det
primitive udviklingstrin beliver og besjæler hans fantasi hele
naturen. For ham er ikke dyret dyr og planten plante, men baade
dyret og planten er levende, besjælede personligheder med hver sin
udprægede individualitet. Han giver dem sjæle, som han skaber
i sin egen sjæls billede, og udstyrer dem med menneskelige
egenskaber. Den sorte hunkat, han har skrevet et eventyr om («Mine
to sorte Katte»), er for ham mere end en kat; det er en fortryllet
negerprinsesse. Rosenknopperne paa hans rosentræ har hver sin
17 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
