Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 355
en norsk kunstner? I 1841 havde den 2/aarige ADOLPH TIDEMAND
hjemsendt sit store historiske maleri «Gustaf Wasa taler til
Dalalmuen i Mora Kirke». Det var ble ven udstillet i Kristiania og
havde vakt adskillig opsigt. WELHAVEN skrev en lang kritik over
billedet. Vistnok havde han enkelte indvendinger at gjøre; dels
var billedet ham noget for realistisk, dels var det ham ikke originalt
nok, idet han paastod, at det var et slags efterligning af den tyske
maler LESSING’S «Hussitten-Predigt»; men i det store og hele var
hans kritik meget anerkjendende, og der var i det hele taget ikke
mere end én mening om, at man i ADOLPH TIDEMAND havde en
ung kunstner af rang. Der var manden, som kunde udføre
altertavlen. Det medlem af kunstforeningens bestyrelse, der pleiede at
optræde som forretningsfører, skrev allerede i 1841 ned til
Diissel-dorf, hvor TIDEMAND opholdt sig, og spurgte, om han var villig til
at udføre altertavlen, og efter nogen tids betænkning svarede
TIDEMAND ja, idet han tilføiede, at han under sit forestaaende ophold
i Rom agtede at gjøre de nødvendige studier. Om et eller to aar
mente han at kunne udføre arbeidet. Omtrent seksten maaneder
tilbragte nu TIDEMAND paa reiser, deraf omtrent den halve tid i
Italien. Da han i oktober 1842 kom til Kristiania, havde han
altsaa opfyldt de betingelser, han selv havde stillet — nemlig at
begive sig til Rom og lade der hengaa et å to aar, inden arbeidet
blev udført. Alt var saaledes i den bedste orden, og alt vilde
vistnok have ordnet sig paa bedste maade, hvis ikke WELHAVEN
pludselig var kommen ind i sagen.
Frå 1843 var WELHAVEN medlem af kunstforeningens bestyrelse,
og som saadant deltog han i de underhandlinger, der førtes med
TIDEMAND. Hans opfatning var den, at hovedsagen ikke var at
skaffe kirken en altertavle, men at skaffe en lovende kunstner
adgang til fortsat uddannelse. Derfor barde det fastsættes som
betingelse, at billedet skulde udføres i Rom eller i et andet af de
store udenlandske kunstcentrer. TIDEMAND indvendte, at denne
betingelse havde han allerede opfyldt gjennem sin studiereise til
Rom; han havde gjort sine forstudier, skitsen var færdig og
godkjendt af direktionen; den endelige udførelse af billedet agtede han
at foretage herhjemme i Norge. Han havde afsluttet sin
uddannelse ved de udenlandske kunstakademier; hvad det nu først og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
