Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. P. Riis. 423
tysker Buskmann. Da fjerde oplag skulde udkomme i 1878, lavede
han imidlertid hele stykket om. Bøndernes repliker blev skrevne
om paa hardangermaal, og der blev gjort et radikalt forsøg paa at
skaffe tilveie en solidere motivering og en omhyggeligere
karaktertegning. Men den glade, lyse stemning fra 1850 var forlængst
dunstet væk, og han kunde ikke vække den tillive paany. Hans
«omdigtning» blev kun en udrensning af alt digterisk i stykket,
hans motivering kun trivialisering. I sit forord skrev han en rørende
liden forklaring af, hvorfor han endnu syslede med det gamle stykke
istedet for at skrive noget nyt. Den lød:
«Rige Fugl» synger høit i Sky,
ødsler med sine Toner;
altid Sangen er frisk og ny
aldrig Repetitioner.
«Fattig Fugl» har en eneste Sang —
Hvad skulde Fuglen gjøre?
Maatte øve den endnu engang,
om nogen har Lyst at høre.»
Men den fattige fugls eneste sang var ikke længer melodisk;
ingen havde lyst at høre den i dens nye form. Kristiania theater
vilde ikke antage den nye bearbeidelse, og da saa forfatteren
fornærmet nedlagde forbud mod stykkets opførelse i den gamle
skikkelse, svarede direktionen, at dette forbud foreløbig skulde blive
respekteret, tiltrods for at det savnede enhver juridisk berettigelse.
I begyndelsen af So-aarene mistede Rus sin hustru, og efter at
have solgt sin eiendom drog han ind til Kristiania, hvor han levede
sine sidste aar, indtil han i 1886 afgik ved døden. Foruden
sine egne arbeider har han ogsaa udgivet sin morfader, biskop
PAVEL’S «Autobiografi» og «Dagbøger», et værk, eier indtager en
meget fremskudt plads i vor paa memoirer saa fattige literatur.
Rus var selv den første til at indrømme, at han kjendte for
lidet til den norske fjeldbonde til at kunne give en vederheftig
fremstilling af hans liv. Men der var en liden gruppe forfattere i
datiden, der sad inde med det kjendskab, som de literære by- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
