Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Tredie tidsrum 1845—1857.
han er taus og tilbageholden i fleres nærværelse; men paa
tomands haand kan han være livlig og meddelsom, og da skal det
lune humor, der udmærker ham, forgylde samtalen med sine lyse
solstrejf.
Paa den dag, dette skrives, fylder han sin ottiende fødselsdag.
Begge partiers aviser bringer biografier af ham, og fra alle kanter har
han modtaget vidnesbyrd om den Sympathi, hvormed han omfattes.
En forfatter maa endnu finde plads i dette afsnit, Skjøndt det
slet ikke er saa let at afgjøre, hvor han egentlig hører hen. Han
paavirkes som lyriker af WELHAVEN og kunde derfor have faaet en
plads efter P. A. JENSEN; han har leveret flere reise- og
turist-skildringer og kunde derfor have gjort et slags krav paa at introduceres
for læseren blandt de andre natur- og folkelivsskildrere. Endelig
har han forsøgt sig som salmebearbeider, og med en smule god
vilje kunde man vei ogsaa have tvunget ham ind blandt periodens
salmedigtere. Han er tolv aar yngre end den ældste af de
forfatterpersonligheder, der behandles i næste afsnit, syv aar yngre
end den næst ældste, bare tre aar ældre end HENRIK IBSEN og ikke
mere end syv aar ældre end BJØRNSON. Man kunde vei ogsaa
have ventet med at omtale ham til næste afsnit.
Ikke desto mindre har jeg valgt at omtale ham her tilslut,
Skjøndt han lidet eller intet har med folkepoesiens indflydelse paa
kunstdigtningen at bestille. Men systematisk i denne forstand kan nu
engang en historisk fremstilling ikke være. Og dog kan han paa en
maade anføres som et af de mest slaaende eksempler paa, hvor
stærkt folkepoesien gjorde sin indflydelse gjældende i tiden omkring
1850. Han, det soignerede Kristianiabarn, var den første, der blev
begeistret for en skikkelse som Møllargutten, og han, der holdt paa
et fint og fornemt sprog med hele den gamle skoles bestemthed,
begik i et digt om Maristien, optaget i hans første digtsamling
(1848), vers som disse:
«Da skulde det hænde,
Jios Mari var der Fesl,
Theodor
Kjerulf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
