Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aasmund Vinje. 525.
som «fæsj åa »-taler — den evne har suget sin kraftigste næring af
barndomslivet som gjætergut.
Efterat han var bleven konfirmeret, forlod han hjembygden og
drog ned til Hvideseid, hvor der holdtes et slags lærerskole.
Fordringerne til en lærer var dengang meget smaa, og den, som vilde
paatage sig at være det i fem aar, havde den fordel, at han slåp
militærtjenesten. Derfor kom VINJE paa lærerskolen. Han var der
et halvt aar, tog saa eksamen og drog hjem igjen for at begynde
sin lærergjerning. Om vinteren drog han fra gaard til gaard som
omgangsskolelærer; om sommeren tjente han sit brød ved at gjæte
driftekvæg tilfjelds. En liden ekstraindtægt havde han ved at låve
træsko og brænde brændevin. Stort blev det ikke, han tjente;
men han spinkede og sparede paa alle kanter, og da de fem aar var
gaaet, havde han lagt sig op ico daler. Med dem i lommen strøg
han til Asker seminarium, hvor han tilbragte to aar. Saa vendte
han atter hjem med et godt eksamensbevis i lommen og med haab
om at faa den ledige klokkerpost derhjemme. Da dette haab
skufTedes, tænkte han stærkt paa at udvandre til Amerika; men
faderen satte sig imod det og overtalte ham til at søge en ledig
lærerpost i Mandal. Den fik han, og drog saa hjemmefra for aldrig
mere at vende tilbage uden som en, der er paa gjennemreise.
I Mandal gjorde VINJE bekjendtskab med SØREN JAABÆK, en
original og udpræget bondebegavelse akkurat som han selv, og
disse to skal nok have holdt meget sammen i de fire aar, VINJE
tilbragte i Mandal.
Paa skolen var VINJE lærer og elev paa samme tid. Han
læste som lærer i de lavere klasser, som elev i de høiere. En
umættelig kundskabstrang drev ham til at læse 14—15 timer i
døgnet. Fransk, tysk, latin, filosofi, mathematik kastede han sig
over med forkjærlighed, og endda fandt han tid til at studere
literatur ved siden af. En fremtidsplan maa der allerede fra første
færd have været i dette arbeide; han vilde ikke blive siddende som
skolelærer i en smaaby, han vilde længere frem og høiere op. Han
havde brudt ud af den første snevre ring, den trange sneversynte
fjeldbygd; han rustede sig i al stilhed til ogsaa at bryde ud af den
anden, der ikke var synderlig mindre snever. Hans biograf taler
om «selskabslivet i Mandal»; det .klinger lidt komisk for et by-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
