Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 Fjerde tidsrum 1857 — 1869.
–––-Men dette var da ogsaa Konger, der ganske maatte falde i
Aristokratiets Smag: den ene fire, den anden to Aar gammel.»
Det er denne Sigurds løben panden mod væggen, som trilogiens
tredie afdeling handler om, Sigurd vender hjem fra sin lange
udlændighed og forlanger sin ret som kongssøn og Harald Giiles
broder; men det eneste svar, han faar, er, at stormændene lader
ham kaste i fængsel, for senere at lade ham myrde. Han flygter,
og vender i den storslagent formede tredie handling tilbage til
Bergens kongsgaard som Harald Giiles snigmorder. Men denne
daad fjerner al Sympathi fra ham, og han kjæmper sin fortvivlede
kamp, indtil han ender paa Holmengraa. Stykket slutter aftenen
før det Skjæbnes vangre slag, hvori Sigurd toges tilfange; men
kampens udfald er allerede givet, og Sigurd tager farvel med sin
moder som den, hvis død er sikker. Historiens forfærdelige
slutningsscener med det ulykkelige kongsemnes tilfangetagelse og
dødsmaade har BJØRNSON selvfølgelig havt den takt at undgaa. I
sin helhed er «Sigurds hjemkomst» et mægtigt stykke scenisk
arbeide, dybt i sin tankegang, sikkert og klart i grundlinjerne og af
stor dramatisk virkning. Det er et hele for sig selv, kræver ikke
kjendskab til triologiens to første afdelinger for at blive forstaaet
og nydt. Derfor var det saa meget mærkeligere, at der hengik
mere end tyve aar, før Kristiania theater bragte det til opførelse
(1884), men da rigtignok ogsaa kort efter, at dets første afdelinger
var bleven opført.
Anden afdeling, treaktsdramaet «Sigurds anden flugt», staar i
og for sig ikke i nogen organisk forbindelse med «Sigurds
hjemkomst». Det er, som før antydet, en episode af Sigurds liv under
hans ophold i Skotland og paa Orknøerne. Under læsningen af
Sigurds historie har BJØRNSON fundet to selvstændige afsnit, der
egnede sig til dramatisk behandling, og han gav sig øjeblikkelig
i kast med at behandle dem begge som to selvstændige arbeider,
der ikke havde synderlig mere at bestille med hinanden, end at
begge havde samme hovedperson — forøvrigt ikke en eneste
person fælles — og begge klang ud i korsfarersangen som harmonisk
slutningsakkord. Først da de var ferdigskrevne, besluttede han at
knytte dem sammen, og med det maal for øie skrev han det
skjønne lille forspil «Sigurds første flugt», der er det sidst skrevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
