Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8O2 Femte tidsrum 1869—1890.
tigelse med, at den hævder sin plads inden den realistiske
problemdigtning. Den er realistisk; thi dens ide «er taget lige ud af
Virkeligheden», den er «et Udklip af Virkeligheden», og dette «Udklip»
er «en gyldig Gjenstand for Literaturen», fordi det behandler et
samfundsspørgsmaal, der har praktisk betydning. Hele
problemdigtningens trang til at polemisere, agitere og reformere har nu
fyldt «Den Fremsyntes» digter saa helt, at han ser hele literaturens
betydning deri. Hvis ikke dette var en digteropgave, nu vei, saa
kunde han ligesaa gjerne kaste sin pen og «søge sig ind i
Tolden».
Endnu mere programmæssig udtalte JONAS LIE sig nogle
maa-neder efter i et «literaturbrev» til en anden anmelder. I dette brev
gjorde han udførlig op sit forhold til den moderne — franske —
romanliteratur, og Opgjøret var himmelvidt forskjelligt fra det, han
havde leveret i salig Thomas Ross’s dage. De tyske, franske og
russiske literaturer var «eruptive»; de sendte sin «tændende Gnistregn
af nye Ideer og luende Folkekrav til Jordens fjerneste Kroge». «Den
stærkere anglo-amerikanske Race, der har staaet under sundere og
mere uhæmmede Frihedsudviklinger og mere tror paa
Bæredygtigheden af sine Samfundsgrundlag, forlanger ogsaa den moralske
Feie-kost i alle Forhold og Samfundsgrundlagene uden Sky undersøgte,
granskede og eftergravede.» Det var dette, han vilde være med
paa at besørge.
De unge naturalistiske theoretikere fandt ikke JONAS LIE’S
skildring af norsk forstadsliv naturalistisk nok. Den var for overfladisk,
for udvortes, for flatteret. JONAS LIE burde, vær saa god, se at
have sig hjem og studere naturen. Hertil svarede han klart og
overlegent: «Hvad angaar den Ytring, at jeg burde hjem og
studere, saa er det ikke netop for Øieblikket min Mening. Efter i
nogle og treti Aar at have levet og færdets paa de forskjelligste Ste
der i mit Fædreland og dertil saa praktisk nær Forholdene, som
kun sjelden falder i en Literats Lod, turde jeg vei endnu sidde inde
med Virkelighedsindtryk nok. Men, hvad man kan eie af Stof, det
kan man efter min Erfaring ikke altid slibe og udforme hjemme.»
JONAS LIE havde for sit personlige vedkommende næsten
ubetinget ret; det har hans senere forfattervirksomhed bevist. Der er
noget eget ved disse norske «realister»; maaske stikker det deri, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
