Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zoologi. Af Kristine Bonnevie - Zoologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j j 2 Videnskabernes literatur.
HALVOR HEYERDAHL RASCH (1805—83) blev student i 1821 og
snart efter udnævnt til konservator ved det zoologiske museum. Han
foretog med offentlig understøttelse flere reiser i Norge og i udlandet,
og han har fortjenesten af at have grundlagt vor jagtlovgivning, ligesom
han i flere af sine skrifter behandler østersavl, biavl og kunstig
formerelse af ferskvandsfisk. Han skrev desuden «Indledning til zoologien»
i 1845. I x^47 ^ev nan udnævnt til lektor, og i aarene 1852—74
var han professor i zoologi.
LAURITS MARTIN ESMARK (1806—84) har betydning som samler,
medens hans literære produktioner ikke er videre store. Han laa stadig
paa reiser, dels med understøttelse af universitetet, og havde som
udbytte med hjem store samlinger af insekter, pattedyr, fugle og fiske.
I 1870—71 gjorde han en rundreise i Amerika, besøgte museer og
samlinger og bragte med sig en stor mængde skind af fremmede
dyrearter. Han var professor i zoologi fra 1863, efter først i en række af
aar at have staaet som stipendiat og lektor. Af hans skrifter kan
nævnes: «Om norske Cephalopoda», 1844, og «Carcinologiske bidrag
til den skandinaviske fauna», 1865.
PETER STUWITZ (1806—42) undersøgte specielt lavere sødyr. Han
foretog paa offentlig bekostning en reise til Newfoundland for at gjøre
iagttagelser ved fisket, men døde derover. Han efterlod sig flere
afhandlinger med beskrivelser over nye dyreformer.
Omkring 1830 begynder en mere frugtbringende periode for zoologien
i vort land. Da optræder paa skuepladsen mænd som M. SARS, hvis
navn har vundet europæisk berømmelse, og som har gjort epokegjørende
opdagelser inden de lavere dyrs verden, og KOREN og DANIELSSEN, der
sammen har udvist en stor produktivitet. Disse efterfølges af en række
yngre, hvoriblandt først og fremst maa nævnes G. O. SARS og COLLETT,
der i hver sin branche har bevirket et stort opsving i den zoologiske
videnskab. De fleste af denne periodes zoologer har været og er
knyttede enten til universitetet i Kristiania eller til Bergens museum.
Frå «Den norske Nordhavsexpedition», som foretoges i tre paa
hinanden følgende somre, 1876—78, medbragtes en mængde arktisk
materiale af alle forskjellige grupper af sødyr, og den videnskabelige
bearbeidelse af dette har beskjæftiget og beskjæftiger endnu en hel del
af vore yngre zoologer.
MICHAEL SARS, født i Bergen i 1805, blev student i 1823 og tog
derefter theologisk embedseksamen. Allerede som gut interesserede han
sig for naturvidenskaben, og medens han laa ved universitetet, drev han
med stor iver paa egen haand zoologiske studier. I 1830 udnævntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
