Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
størrelse og form. Af andre astronomiske arbeider af ham kan nævnes:
«Mathematiske og fysiske Betænkninger over Kometer» (Kjøbenhavn
1759) og «Anvisning til Solskivers Beskrivelse» (Kjøbenhavn 1763); det
var navnlig i konstruktion af solskiver, såvel horizontale som vertikale,
at Fester var meget virksom. Foruden dette udarbeidede han karter
over Bergen, Hamburg og Hveen, observerede 1786 Merkurpassagen og
havde 1769 præpareret sig på at observere Venuspassagen.
Her har vi nævnt de vigtigste af dem, der til slutten af forrige
århundrede har skrevet om et eller andet astronomisk emne. Som man
ser, er tallet ikke stort, og de afhandlinger, de har efterladt, ikke videre
værd at lægge merke til, hverken ved sit indhold eller ved sit omfang;
de er kun taget med for at dokumentere, at der også før universitetets
stiftelse har været enkelte, der havde et videre syn, men som på sin
side ikke formåede at se så langt som de to allerede nævnte: Pihl
og Bohr.
Abraham Pihl er født i Gausdal 3 oktober 1756 og blev efter
at have taget teologisk embedseksamen sognepræst til Lund og
Flekkefjord, hvorfra han 1789 forflyttedes til Vang (Hedemarken); her blev
han provst i 1803, og i dette kald døde han 20 mai 1821. Fra 1785
havde Pihl ansættelse som astronomisk observator i Norge og udførte
som sådan efter offentligt pålæg adskillige stedsbestemmelser, såvel inde
i landet som ude ved kysten. De hertil nødvendige astronomiske
instrumenter forfærdigede Pihl selv, og at han i det stykke har drevet en
storslagen virksomhed på sin præstegård, fremgår blandt andet af den
omtale, Leopold von Buch gjør i sin «Reise durch Norwegen» af, hvad
han så hos Pihl under et besøg i 1807: «Pihl eier en samling af
astronomiske instrumenter, som mangt et astronomisk observatorium ikke
har,» og nævner blandt disse «et Herschels teleskop, en meget skjøn
Troughtons sekstant (hvormed Pihl efter Hansteen «Sfærisk Astronomi» side
113 har bestemt blandt andet polhøiden af Vangs kirke) og endog to
kronometre af Arnold. Med sin iver for den praktiske astronomi forener
Pihl beundringsværdige mekaniske færdigheder, hvilke hæver ham til det
mest udmerkede i dette fag. Hans kikkerter er ogsaa kjendte udenfor
Norge. — Hans hus er som en fabrik.» At denne virksomhed måtte
influere på hans embedsgjerning er vel ikke at undres på. Således
finder Pavels, der 1787 besøgte Pihl på Lund, det passende at omtale
ham som en «tusindkunstner og polyhistor, der var geometer, mekaniker,
optiker, astronom til temmelig grad af fuldkommenhed». «Han dreiede,»
fortsætter han, «malte, gjorde smed- og snedkerarbejde, var urmager,
glaspuster, medikus, destillatør, kort alt hvad nævnes kan — undtagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
