- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
49

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - IV. Onkel Peppo. Natten i Colossæum. Afskeden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gede mine Arme om Korset, hvilte Hovedet til det øg
søv snart en rølig, styrkende Søvn.

Den maa have varet i flere Timer ; jeg vaagnede
ved Psalmesang; Sølen skinnede paa den øverste Deel
as Mnren, Eapuciuerue vandrede med brændende
Kerter sra Alter til Alter øg sang deres „Kyrie
eleisøn", i den smukke Morgen; de stode ved Korset,
hvor jeg laae; jeg saae Fra Martino bøie sig over
mig. Mit sorstyrrede Udseende, min Bleghed og at
jeg var her paa denne Tid, foruroligede ham; hvor^
ledes jeg sorklarede mig, veed jeg ikke, meu miu Frygt
sor Peppo, min forladte Tilstand var ham tydelig
nok; jeg holdt fast i hans bruue Kappe, bad ham
ikke forlade mig, og det var, som om alle Brødreue
toge Deel i min Ulykke, de kjendte mig jo Alle, jeg
havde jo været hos dem i deres Eeller og sjunget
med dem foran det hellige Alter.

Hvor glad blev jeg ikke, da Fra Martino
førte mig med til Kløsteret, øg hvør ganske glemte jeg
ikke al min Rød, da jeg sad i hans lille Eelle, hvor de
gamle Træsnit vare klistrede paa Væggen og
Orange-træet rakte de grønne, dnstende Grene ind as Vindnet!
Fra Martinø havde øgsaa løvet mig, at jeg ikke skulde
kamme til Peppo. „En Tigger," hørte jeg, han
sagde til de Andre, „en betlende Krøbling, der ligger
paa Gaden øg søger Almisse, kan Drengen ikke
øver-gives til."

Ved Middagstid bragte han mig Røer, Brød øg
Viin, og sagde da ret høitideligt, saa mit Hjerte
bæ-vede derved. „Stakkels Dreng! havde din Møder
levet, da vare vi ikke blevne skilte ad^ Kirken havde
behøldt Dig, øg Du var vø^et op i dens Fred og
H. C. Andersen: Improvisatoren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free