Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI. Bernardo som deus ex machina. La Pruova d'un opera seria. Min første Improvisation. Den sidste Carnevalsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjælder, Polichineller og Troldmænd dandsede rnndt
om, jeg havde reent glemt, at det var Earneval, at
det alt var Tiden, det begyndte i Dag. Den hele
brogede Mængde, al den Larm og Skrigen gjorde
nu et hæsligt Iudtryk paa mig. Vogue joge forbi;
næsten alle Kndskene vare klædte i Dameklæder, men
det saae mig grelt nd ; disse sorte Bakkenbarter nnder
Damekappen, de stærke Bevægelser, Alt var malet
med for grelle Farver, ja afskyeligt, syntes jeg. Ieg
solte mig ikke, som igaar, oplagt til Glæden, jeg
vilde bort og kastede nn sidste Gang Blikket op til
Hnset, hvor Annnnziata boede, da hoppede Bernardo
nd af Porten og hen til mig, idet han leende raabte.
„saa kom dog! staa ikke der! jeg vil præsentere Dig
for Annunziata, hnn venter Dig alt; seer Dn, det
er et Venskabsstykke af mig."
„Hun — !" stammede jeg, og Blodet suste sor
mine Oren, „driv ikke Spøg med mig! Hvør vil Du
søre lllig hen?"
„Til hende, Dn har besnnget!" svarede han, „til
hende, Du øg vi Alle sværme sor, den gnddommelige
Annnnziata!" og nn trak han mig ind ad Porten
med sig.
„Men forklar mig dog, hvorledes Dn er kommen
til hende, hvorledes Du kau føre mig derind?"
„Siden, siden skal Dn saae Alt at vide!" svarede
han, „sæt nn bare et lystigt Ansigt øp!"
„Men min Paaklædning!" stammede jeg, øg
pyntede ihast paa mig.
„O, Dn er deilig^ min Ven! ganske allerkjæreste!
see, nn ere vi ved Døren."
Den aabnedes, øg jeg stød foran Annnnziata.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
