Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - II. Ingemanns Barndom og Drengeaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanus Barndom og Drengeaar.
2 7
mellem den velstaaende falsterske
Bondebefolkning, have henrykket den Lilles Øje, som allerede
den Gang var opladt for den naive Romantiks
storfarvede Leg. Naar Bønderne „red Sommer
i By" med Foraarsbanneret, som Landsbypigerne
den foregaaende Dag havde smykket med Kranse
og flagrende Silkebaand, naar de friske, kraftige
Stemmer lød til Klarinetmusikken med den gamle
Sang:
„Vor Skov og Marle sig fryder smukt’
— Hor det, som vi liede! —
Valborg har Lov og Græs med Frugt!
Vær os alle en naadig Gud med Glæde!"
da juhlede Drengen uvilkaarligt med; og gjemte
ikke, da han blev Mand i sine Æventyr, Digte og
Romaner at gjenfremstille paa sin Vis, hvad der
havde henrykt ham som Barn ved disse
Bondefester.
Ja undertiden synes det, som han i sit
Over-maal af Lykke og Solskin næsten ligesom har
kunnet trænge til Sorgens Krydderi. I saa
Henseende fortæller han morsomt i sin Levnedsbog,
hvorledes han en Gang imellem, naar han efter
en tilgiven Forseelse ikke havde set Moderens
Ansigt saa mildt, som han ønskede, kunde gaa
bort og forsvinde. „Ingen vidste, hvor han var;
men han laa i Sandhullet under
Kvistkammertrappen i Forstuen, hvor han ligesom vilde mane
den største Sorg til sig. Han fandt et Slags Behag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
